Jeg kan ik overskue ret meget, slet ik hvis det er uventet.
Går rundt i netto og handler ind til aftensmad. Klokken er kvart i seks. Min søster ringer og spørg om jeg vil passe hendes datter, bare i en time, fra halv syv til halv otte.
Jeg føler et pres, kan jeg ik være bekendt at sige nej til, er jo også glad for min lille niece.
Jeg kommer hjem, bliver nødt til bare at tage to stykker rugbrød med ost, kan ik nå andet. Får spist et halvt stykke hvorefter jeg bare bryder sammen i sofaen, kan ik overskue at skulle afsted, kan jeg aflyse nu.
Jeg ringer hende op, fortæller at jeg bliver nødt til at melde fra. Hun presser endnu mere på. Jeg begynder at hulke, kan ik længere holde gråden ubemærket.
Har det så dårligt med at melde fra :(
Men jeg kan ik, kan virkelig ik. Jeg kan ik rumme det, og nu kommer den igen. Lysten til at kaste op. Jeg er egentlig stødt på den flere gange i den her uge. Har ik reageret hver gang, men alligevel et nederlag mere.
Jeg gjorde det dog ik, blev istedet hold om og trøstet af min kæreste.
Fortalte endda hvordan jeg havde det, og fik en god respons, helt uden at han blev sur eller skuffet.
Når lysten så kommer, er det egentlig slet ik fordi at jeg har den vilde trang eller lyst til at spise, men bliver bare nødt til at spise og så kaste op.
Tænk at man kan føle at man har behov for at kaste op.
Det er vigtigt at finde ud af hvorfor jeg gør det? Hvad det giver mig at gøre det.
Ellers ved jeg jo ik hvordan jeg ellers kunne reagere :/
Er det mon bare en måde hvor jeg føler jeg kan holde hovedet fri for tanker mens jeg tygger og så få dem ud og skyllet væk.
Selvom jeg jo godt ved det - inderst inde, ved jeg, at det bare er en kortvarigt følelse.
Tror snart jeg har brug for at lave noget der gør mig glad, ved bare ik præcis hvad?
Og så er mine bukser ovenikøbet begyndt at stramme
hvor er det stort at du fik ringet og aflyst og formåede at stå fast...selvom det var gråden der fik den afgørende effekt..så var du hudløst ærlig og i kontakt med dig selv....det er stort! Jeg ved selv hvor svært det kan være....og nogengange bryder psyken bare sammen, som et sidste forsøg på at få én til at lytte til sig selv og gøre dte der er bedst for én selv. Tanker fra mig
SvarSletKamelia
Mange tak for de søde ord :)
SletJeg føler mig ikke så egoistisk mere nu. Det burde man vel heller ik, det burde være en sejer at tage hånd om sig selv
Det er flot, du formåede at sige fra - og holde ved det. Det er svært at sige nej, når man nu gerne vil gøre alle glade. Men det er vejen frem, at du mærker efter og siger fra.
SvarSletFlot erkendelse med trang til opkast. Det synes jeg, er rigtig godt gået og klart et stort skridt.
Noget godt at lave, der gør dig glad? Hvad kunne det være? For mig er det at være i haven, at få massage, at være i svømmehal, at købe et sindssygt dyrt ugeblad... selvforkælelse :-) Håber du finder, hvad du skal for at gøre dig glad
Tusind tak for de rosende ord, det betyder virkelig meget for mig.
SletTror jeg vil afprøve nogle af dine ideer.
Det største minus er dog, at flere de ting der gør en glad af at lave, tit også koster penge, su'en må trækkes så godt den kan. Det bliver dejligt når der kommer sommer. Bare allerede nu hvor solen skinner kan man bare mærke at man bliver mere positiv. (: