Sårbar?

Dagen i dag ...

Jeg vågner tidligt, prøver ihærdigt at falde i søvn igen. Har sovet elendigt i nat.
Opgiver søvn, laver kaffe og tænder for fjernsynet.
Strækker minutterne så jeg kan blive længst mulig tid i sengen.
Jeg står op får morgenmad. 400 g A38, idag med blåbær. ( hey færre kalorier, men jeg må godt, må godt i dag, for det er fredag, vi skal have slik i aften)

Jeg får kørt min morgenrutine og tager i skole. Formiddags mad: et stort æble.

Jeg tager før hjem da jeg ik magter at skulle blive selv i den lange pause. Fortjener også en pause, har en lang og hård uge næste uge.
Jeg får middags mad, igen med tankerne om at jeg jo lige skal spare, " du skal jo have slik i aften".

Efter middag cykler jeg hjem til mine forældre, det er heldigvis også et af de steder hvor jeg ik føler mig presset. Jeg tager et æble til eftermiddag. ( det er ok i dag, du skal jo nok få dem indhentet i aften)
Vi tager ud og handler, her begynder panikken. Jeg kan ik tage mig samme på egen hånd at få købt nok slik ind, en chokoladebar på 50g og en light sodavand.

Jeg bliver bagefter nødt til at komme hurtigt væk, kan ik længere holde tårene inde. De vælter ud så jeg knap nok formår at se stien jeg cykler på.
Men det okay, jeg har støtte, en sød og bekymrende mor. Ville ønske jeg kunne fjerne noget af det pres jeg hele tiden lægger på hende.
Jeg går direkte i bad når jeg igen når hjem, her er der ingen der ser min sårbarhed. Ville gerne holdes om og trøstes, er bare hverken i stand til at sige det eller tage imod det.

Men men men, det er vel bare en dårlig dag, dem skal der jo også være plads til.

Jeg skal bare lige huske:

Bliver nødt til i netto en gang mere, ved bare det bliver lettere at tage stilling efter aftensmaden er overstået.