Hård weekend

En weekend er gået, en travl weekend, en weekend med masser af mad og alkohol. 

En weekend jeg ikke havde klaret for er år siden. 

Fredag stod på en tur i byen og juleshoppe lidt, som førte til 'take away' fra thai restaurant. ( kalorie/bombe) Efterfulgt af en del bland-selv slik, med chokolade i store mængder. Her taler vi altså om at vi blandede 400g, som vi delte og spiste op. 

Lørdag var den mest travle dag, den startede med fødselsdag hos svigerfar, hvor vi fik smag på den helt store julebuffet med tilhørende kaffe-bord til dessert. (Igen alt for mange kalorier til frokost)

Efter dette første "æde-gilde" gik turen til julefrokost med kærestens firma, hvor der igen blev severet julemad med alt hvad der hører til. Plus chips og chokolade til efter. 

Alt dette formåede jeg at spise, plus jeg drak cider og shots om aftenen. (Drikke kalorier, plus det stopper forbrændingen af alt det usunde jeg indtog)

Efter en kort nattesøvn kom søndagen, som gik med 40års fødselsdag, hvor der igen var mad i massevis. Jeg fik spist tappas, islagkage og en del chokolade til dessert. ( tog endda dessert to gange og spiste en del chokolade) er helt flov over mig selv bare ved at skrive det, ak, alt den fede mad. 

Og alligevel har jeg spist en halv pizza her til aften fordi jeg var SULTEN!? (Burde ik være sulten?!?!?) 

Men jeg har alligevel gjort fremskridt, havde virkelig ikke kommet igennem den her weekend for et år siden, så er lidt stolt. Eller jeg er stolt over at jeg har alt det overskud, jeg har være deltagende i alle arrangementer.Men jeg er bestemt ikke stolt over min elendige evne til at stoppe med at spise. 

Har spist alt for meget. Har dårlig samvittighed, virkelig!!

Tør slet ik begynde og regne på hvor mange ekstra kalorier jeg har indtaget i den her weekend. 😕 puh, spiseforstyrrelsen har lyst til at veje mig for at holde kontrol, for at se hvor galt det er gået. December er en hård måned...

Forskellen er bare nu, at jeg ikke har 'sparet nok op', jeg har rent faktisk spist en masse, jeg har ikke tænkt mig at sulte mig i næste uge (hvilket jeg slet ikke tror jeg ville kunne gøre igen).

Dog har jeg det dårligt over mig selv, over alt det unødige ekstra jeg har spist, alt det som jeg sagtens kunne og helt klart burde have undværet. Det er det sværeste af det hele, alt det der ekstra -bare fordi det smagte godt. :/

Men udover den dårlige samvittighed har jeg klaret at gennemgå det. Jeg har virkelig kunne klaret det! Har kunne overkommet at spise alt den mad flere dage i streg.

Jeg har jo også hygget mig, det må jeg da indrømme! 

Plus at min fornuft prøver inderligt at fortælle og bekræfte mig i, at jeg jo egentlig ikke kan se forskel på min krop nu og så siden i torsdags??

For det kan man vel ikke, vel?? :s

Så mangler jeg bare at fjerne den tanke om, at jeg  ville spole tiden tilbage for at have undgået at spise så meget fed mad.

Men jeg gjorde det!

Kalorier, hovedregning og en sød tand

Jeg må være ærlig og indrømme at min morgenmad er begyndt at blive restriktiv nogle dage. Selvom jeg ik rigtig kan / vil indse det, så er det altså nu engang spiseforstyrrelsen der igen bestemmer lidt over valget af morgenmad . . . i hvert fald nogen gange.

 

Men når jeg ved, at den står på kage om formiddagen den pågældende dag, som det altså har gjort en del gange her på det sidste, da skrive perioden i bachelor er streng lige nu. Det resulterer dermed i at det er svært for mig at spise andet end de to æbler. Hvilket jo egentlig kun er pga at det indeholder under halvt så mange kalorier, i forhold de to stykker rugbrød med ost. Argh, tænk alle de ekstra kalorier jeg får ved det kage! 

Så jeg taber mig da i hvert fald ikke!!

Det er dog ikke sådan jeg skal tænke, alt kan ik opvejes i vægten. Jeg ved. Faktisk ikke engang hvad jeg vejer. Men det er heller ikke gældende, egentlig. For de spiseforstyrrelse tanker kan jo godt være tilstede selvom jeg ikke er undervægtig. De skal dog ikke være der, det kan ik passe, de skal gå væk, forlade mit hovede! Nu!

Jeg skal ikke til at være afhængig af at tælle kalorier igen, skal ikke til at planlægge hvad jeg skal spise og hvornår. For jeg ved jo godt hvordan det bare starter i det små, og så stille og roligt overtager det hele. Fanger mig på den luskede måde så jeg ikke opdager der egentlig sker en ændring. 

Jeg må være på vagt! 

Når det så er slået fast sidder jeg stadig med den bange anelse igen om at, hvis jeg nu spiser det rugbrød med ost til morgenmad, spiser kage til formiddag, igen får rugbrød til frokost, så får jeg jo igen noget om eftermiddagen, og selvfølgelig til aften og sen aften er jeg også altid lækkersulten. 

Og hvis det bliver ved flere gange, mange gange, plus/minus. Så vil jeg jo blive ved med at tage på :/ og ved at hvis jeg bliver ved med at stige vil det være endnu lettere for spiseforstyrrelsen at lokke mig. 

Gider bare ik tilbage igen, nej. Så bliver nødt til at skrive det, gøre mig selv opmærksom på hvad der er igang med at rokke på sig. Så jeg kan tage over, tage styringen og sige nej, imorgen tager jeg sgu rugbrød med ost, fire skiver ost, fordi det smager godt!!

 

Det må være bedre? og så måske holde lidt igen med alt det der chokolade og kage. ( hvis jeg kan) 

Der er jo så skide svært med en sød tand og angsten for at blive tyk😕