Fik igår æren af at møde en pige der næsten var opnået hele sin vægtøgnings periode. Det gav mig motivation, for hun var jo stadig slank. Hun fortalte at hun nu bedre kunne holde sin krop ud, og at hun nu havde det meget bedre end da hun vejede mindre.
Yderligere fik jeg råd igår fra min diætist. Jo mere energi (kalorier) man får fra fedt istedet for kulhydrater, jo mindre af det, vil sætte sig lige på maven. Så here we go --> avocado, laks, nødder og pesto !!
Jeg føler nu at jeg er kommer længere i min vej mod at blive rask. Jeg har derfor i dag på min egen " destruktive " måde, haft en "trygheds situation" med min spiseforstyrelse for sidste gang. Forhåbentlig, og det vil jeg virkelig stræbe mod. Den skal ikke længere være der til at holde mig nede, til at forhindre mig i at kunne spise det alle andre gør, og også sammen med alle andre mennesker, ik kun når jeg er alene.
Jeg har sat mig som mål at holde min kostplan så præcis som jeg nu kan inf til jeg igen skal til diætist om to uger.
Det bliver hårdt, men jo længere man går uden sin mens... jo større chance er der får at det ødelægger ens æggeledere .
Og den her sygdom skal ikke gå ud over at jeg senere ikke kan få børn.
Så nadia, nu er det nu, se din frygt i øjnene, slip kontrollen, tro på diætisten, følg din madplan. Det bliver hårdt, ubegribelig hårdt at se vægten stige. Men har lidt en trøst, for når jeg når et BMI på 18,5 altså minimum for normal området, her må jeg igen sætte bremsen lidt i, tage den med ro, inden de sidste kg skal på.
Håber inderligt jeg kan opnå det her! Jeg vil vil VIL !!!!
onsdag den 30. januar 2013
mandag den 28. januar 2013
Frustreret
Jeg er virkelig et sted hvor jeg ik længere kan mærke nogen kontrol overhovedet.
Har været til samtale i dag, havde taget det på jeg skulle ( 500g i ugen ).
Altså et kg ekstra stod vægten på. Det er overraskende ikke det der fortvivler mig.
Det der er frustrerende er, at jeg jo ik har fulgt min madplan, skulle jo følge den og tage 500g på i ugen, og jeg har ik spist det den sagde. Det er virkelig angstprovokerende. Hvordan kan jeg nu nogensinde stole på at jeg ik kommer til at tage meget mere på af at følge den? Ih og tage mere på når jeg når min målvægt. Er bange, angst og frustreret :( men alligevel skal jeg spise min sen aften måltid.
Godt jeg skal til diætist allerede imorgen !!
Har været til samtale i dag, havde taget det på jeg skulle ( 500g i ugen ).
Altså et kg ekstra stod vægten på. Det er overraskende ikke det der fortvivler mig.
Det der er frustrerende er, at jeg jo ik har fulgt min madplan, skulle jo følge den og tage 500g på i ugen, og jeg har ik spist det den sagde. Det er virkelig angstprovokerende. Hvordan kan jeg nu nogensinde stole på at jeg ik kommer til at tage meget mere på af at følge den? Ih og tage mere på når jeg når min målvægt. Er bange, angst og frustreret :( men alligevel skal jeg spise min sen aften måltid.
Godt jeg skal til diætist allerede imorgen !!
lørdag den 26. januar 2013
Hvordan går det?
Spørg mig nu og jeg siger fint, men det ser jo også sådan ud. Uuh se mig jeg "følger min madplan". Har i de 2 sidste dage ik kunne overskue mit eftermiddags måltid. Plus jeg aldrig er nået så langt at komme smør på brødet eller få mit fedt om aftenen. Og alligevel kan jeg hade mig selv over at have spist meget aftensmad her til aften. Det samler sig som en klump i min hals, har lyst til at kaste op. Men gør det ik, så ved jeg jo ik om vitamin pillerne kommer med op. Derfor vælger jeg ik at gå i bad, så jeg ikke fristes til at "gøre det".
Tænker det nok også hænger sammen med at jeg ik kan lade være med lige at prøve den vægt der står ude på min sviger mors badeværelse. Ikke bare en gang men begge 2 gange jeg var på toilet, skulle jeg da bare liiige se hvad den sagde. Og den stod på over et kg mere end hjemme hos mine forældre. Nu kommer den igen, klumpen i maven. Jeg er fed?!? Kan ik mere, vil ik mere. JO DU VIL NADIA! Du vil og skal blive rask "fed"
Hov der slettede jeg da lige noget af min anonymitet, men jeg skal måske også bare lære at stå ved mig selv. Hmm :/
Yderligere er jeg nervøs over at skulle til samtale om mit videre forløb på mandag.
Iih goddag til hævede øjne imorgen :'(
Tænker det nok også hænger sammen med at jeg ik kan lade være med lige at prøve den vægt der står ude på min sviger mors badeværelse. Ikke bare en gang men begge 2 gange jeg var på toilet, skulle jeg da bare liiige se hvad den sagde. Og den stod på over et kg mere end hjemme hos mine forældre. Nu kommer den igen, klumpen i maven. Jeg er fed?!? Kan ik mere, vil ik mere. JO DU VIL NADIA! Du vil og skal blive rask "fed"
Hov der slettede jeg da lige noget af min anonymitet, men jeg skal måske også bare lære at stå ved mig selv. Hmm :/
Yderligere er jeg nervøs over at skulle til samtale om mit videre forløb på mandag.
Iih goddag til hævede øjne imorgen :'(
søndag den 20. januar 2013
Fyldt hovede
Klokken er nu 02:58, har lagt vågen i en time og tænkt over hvordan jeg kan snyde min madplan,
skal jeg bare spise lidt mindre ymer - nej, kan godt lide min morgenmad
Skal jeg tage tør rugbrød med i skole og sige jeg glemte pålæg - nej for de ved jo godt at du gør det med vilje. Derudover vil jeg jo også gerne vise at jeg spiser normalt.
Og hva så med eftermiddag ? Der ved jeg at jeg nok har lyst til mere, og hvad skal jeg spise der så ? Det har jeg ik problemer med. Men hvorfor kan jeg ik spise normalt i skolen så ?!?
Aftensmad - tankerne går stadig med. At jeg gerne vil have noget grønt, det er meget nemmere at styre. For selvom man spiser mere til aftensmaden end der står på planen, så skal jeg jo alligevel gave sen aftens måltid også.
Og hva så med mælk ? Det skal jeg også huske.
Det et dog ik fordi jeg rent fysisk har svært ved at spise det, men ih psykisk :/
Det er ik nemt at vise udad til at man spiser normalt, når man prøver at snyde sin madplan. Men det er også bare mere trygt at spise hjemme. For hjemme ville jeg da ik spise rugbrød uden noget.
Iih hvorfor er det jeg ligger vågen om natten og tænker sådan ?
Det ender jo alligevel med at jeg stort set kommer til at følge den plan. Det er bare min anoreksi der gerne vil barbere et par hundrede kalorier af. Så jeg ik tager så hurtigt på.
Det er også svært når man bare har de her dage hvor man føler sig tyk :(
Jeg burde sove nu
skal jeg bare spise lidt mindre ymer - nej, kan godt lide min morgenmad
Skal jeg tage tør rugbrød med i skole og sige jeg glemte pålæg - nej for de ved jo godt at du gør det med vilje. Derudover vil jeg jo også gerne vise at jeg spiser normalt.
Og hva så med eftermiddag ? Der ved jeg at jeg nok har lyst til mere, og hvad skal jeg spise der så ? Det har jeg ik problemer med. Men hvorfor kan jeg ik spise normalt i skolen så ?!?
Aftensmad - tankerne går stadig med. At jeg gerne vil have noget grønt, det er meget nemmere at styre. For selvom man spiser mere til aftensmaden end der står på planen, så skal jeg jo alligevel gave sen aftens måltid også.
Og hva så med mælk ? Det skal jeg også huske.
Det et dog ik fordi jeg rent fysisk har svært ved at spise det, men ih psykisk :/
Det er ik nemt at vise udad til at man spiser normalt, når man prøver at snyde sin madplan. Men det er også bare mere trygt at spise hjemme. For hjemme ville jeg da ik spise rugbrød uden noget.
Iih hvorfor er det jeg ligger vågen om natten og tænker sådan ?
Det ender jo alligevel med at jeg stort set kommer til at følge den plan. Det er bare min anoreksi der gerne vil barbere et par hundrede kalorier af. Så jeg ik tager så hurtigt på.
Det er også svært når man bare har de her dage hvor man føler sig tyk :(
Jeg burde sove nu
Anonym ?
Jeg har lidt blandet følelse ved dette enme.
Jeg syntes jo det er vildt fedt at andre bloggere sætter billeder ind og man kan se hvem de er, gør der mere personligt og ja syntes det er mega flot.
Men hvorfor tør jeg så ik selv, hvorfor gemmer jeg mig bag et andet navn.
Tænk hvis folk fandt ud af at det var mig, at jeg havde en spiseforstyrelse.
På den ene side kan jeg da også tænke " og hvad så ?" Det er jo mig, sådan er jeg.
Alligevel tør jeg jo ik stå frem.
Er i andre ik nervøse for at "blive genkendt" af nogen som ik behøver at vide hvordan situationen er ?
Jeg syntes jo det er vildt fedt at andre bloggere sætter billeder ind og man kan se hvem de er, gør der mere personligt og ja syntes det er mega flot.
Men hvorfor tør jeg så ik selv, hvorfor gemmer jeg mig bag et andet navn.
Tænk hvis folk fandt ud af at det var mig, at jeg havde en spiseforstyrelse.
På den ene side kan jeg da også tænke " og hvad så ?" Det er jo mig, sådan er jeg.
Alligevel tør jeg jo ik stå frem.
Er i andre ik nervøse for at "blive genkendt" af nogen som ik behøver at vide hvordan situationen er ?
Søndag på sofaen
Har snart ik lavet andet end at lave mad og spise mad - ligge på sofaen og tulle lidt rundt. Det må da være fremskridt.
Tror dog lige jeg skal ud og gå en tur med hunden.
Har i dag fået mit ymer med drys, æggekage til middag og så to boller istedet for en til eftermiddag. Hader stadig når jeg spiser mere end hvad madplanen tilbyder. Får mig til at føle mig rigtig grådig.
Tænk at JEG spiser mere end hvad ser står på en vægtøgnings madplan. Argh !!
Spiser jeg så mere end en normal person eller ?!
Tror dog lige jeg skal ud og gå en tur med hunden.
Har i dag fået mit ymer med drys, æggekage til middag og så to boller istedet for en til eftermiddag. Hader stadig når jeg spiser mere end hvad madplanen tilbyder. Får mig til at føle mig rigtig grådig.
Tænk at JEG spiser mere end hvad ser står på en vægtøgnings madplan. Argh !!
Spiser jeg så mere end en normal person eller ?!
torsdag den 17. januar 2013
Psykiatrisk - børn og unge
Sidder nu i venteværelset, skal ind til min fysioterapeut om lidt. Hader at sidde her, føler bare man bliver dømt af alles blikke. Jeg er jo for "gammel" til at være her? Jeg går jo ik under kategorien børn og unge. Egentlig er jeg jo voksen? Men det er kun i den her afdelinger de har med spiseforstyrede at gøre.
Dette får mig bare til at føle mig endnu mere forkert. Er jeg for gammel til at have en spiseforstyrelse, burde jeg bare fokusere på noget andet ? Men det kan jeg jo ik bare.
Har meldt mig til undervisning herude, tænk hvis jeg møder op og alle andre bare er 8 år yngre end mig :/
Dette får mig bare til at føle mig endnu mere forkert. Er jeg for gammel til at have en spiseforstyrelse, burde jeg bare fokusere på noget andet ? Men det kan jeg jo ik bare.
Har meldt mig til undervisning herude, tænk hvis jeg møder op og alle andre bare er 8 år yngre end mig :/
tirsdag den 15. januar 2013
Øv dag
Har bare sådan en rigtig øv-dag. Har næsten ik lavet andet end bare at sidde i sofaen og når jeg keder mig og er alene har jeg bare en tendens til at spise :(
Dårlig dag, føler mig ensom, fed, klam og uduelig.
Dårlig dag, føler mig ensom, fed, klam og uduelig.
søndag den 13. januar 2013
Min blog
Er rigtig glad når man går ind og ser at der er ca 700 sidevisninger.
Mangler bare nogen gange lidt respons
Mangler bare nogen gange lidt respons
Weekend
Få timers søvn igen i nat, det er som om at når jeg vågner ligger jeg og tænker på det jeg skal i løbet af dagen, så bliver jeg lidt stresset og kan ik sove igen. Det er egentlig ik fordi jeg har sådan travlt, men vil helst være i god tid altid.
Igår stod så både på flytning for svigerfar og så 25 års fødselsdag.
Havde fået min kæmpe portion ymer kl otte, og så ventede vi med middagsmad til fødselsdag.
Det var nok dumt ik at tage noget inden, men anoreksien blev glad.
Vi fil så mad (buffet) kl 14;30 ca. Jeg gik op to gange, hvilket jeg ik skulle have gjort. Man bliver jo mæt af den ene gang, anden gang er bare lidt fordi det jo smager godt. Men jeg er bare ik klar til at magte det endnu, jeg fik bagefter den dumme angst følelse. Hvorefter jeg så blev nødt til at gå hjem, og så ja var jeg nået til det punkt hvor jeg tænkte " nu kan det alligevel være ligemeget"
Dumme dumme mig, nu gik det jo lige så godt. Overspise --> opkast dumt dumt !! Havde lige gået så længe uden. Og jeg ved jo at det er dårligt for kroppen, og jeg får jo alligevel ik alt op.
Jeg blev derfor sur på mig selv fordi jeg igen overgav mig til spiseforstyrelsen. Derfor ville jeg ik have det skulle ødelægge min aften og jeg tog til fødselsdag igen, og jeg drak en smule og var med til at få aftensmad deromme.
Så jeg føler alligevel at jeg, JEG, bekæmpede sygdommen til sidst.
Den skal ik bestemme om jeg må sidde til fødselsdag! ( og alligevel kører det lidt i hovedet hvor mange kalorier jeg lige fil igår - men tæller dem ik !)
Det går op og ned, men stadig frem !!
Igår stod så både på flytning for svigerfar og så 25 års fødselsdag.
Havde fået min kæmpe portion ymer kl otte, og så ventede vi med middagsmad til fødselsdag.
Det var nok dumt ik at tage noget inden, men anoreksien blev glad.
Vi fil så mad (buffet) kl 14;30 ca. Jeg gik op to gange, hvilket jeg ik skulle have gjort. Man bliver jo mæt af den ene gang, anden gang er bare lidt fordi det jo smager godt. Men jeg er bare ik klar til at magte det endnu, jeg fik bagefter den dumme angst følelse. Hvorefter jeg så blev nødt til at gå hjem, og så ja var jeg nået til det punkt hvor jeg tænkte " nu kan det alligevel være ligemeget"
Dumme dumme mig, nu gik det jo lige så godt. Overspise --> opkast dumt dumt !! Havde lige gået så længe uden. Og jeg ved jo at det er dårligt for kroppen, og jeg får jo alligevel ik alt op.
Jeg blev derfor sur på mig selv fordi jeg igen overgav mig til spiseforstyrelsen. Derfor ville jeg ik have det skulle ødelægge min aften og jeg tog til fødselsdag igen, og jeg drak en smule og var med til at få aftensmad deromme.
Så jeg føler alligevel at jeg, JEG, bekæmpede sygdommen til sidst.
Den skal ik bestemme om jeg må sidde til fødselsdag! ( og alligevel kører det lidt i hovedet hvor mange kalorier jeg lige fil igår - men tæller dem ik !)
Det går op og ned, men stadig frem !!
torsdag den 10. januar 2013
Længe leve ambivalens
Har i dag været til samtale, hele 2 styks.
Jeg kan lige tilføje at vægten er steget igen op på de 50 kg. Er glad, både fordi jeg har taget på, men også fordi det ik var mere :p
Har til begge samtaler snakket meget om mine følelser. Da jeg fortalte om min oplevelse om at være meget tyndere end alle andre i fitness. Samt den evige følelse om at være bange for at tage på.
Hvor latterligt det så end lyder så syntes jeg ofte at jeg er tynd, men stadig er jeg bange for at tage på.
Jeg skal derfor arbejde med at vide hvornår det er mig der tænker rationelt ( altså når jeg tænker jeg er tynd) for det siger min BMI jo at jeg er, det er tal, og må stole på det objektive. Dermed sagt, skal jeg så også arbejde med at vide hvornår det er spiseforstyrelsen der spiller ind. Ik at jeg skal fjerne den. Derimod bare være opmærksom på at der findes de her to sider som jeg hele tiden bevæger mig imellem.
Snakken endte selvfølgelig ud i mad igen, og om hvordan det gik med kostplanen, som faktisk går godt. Har fået til opgave at selv skulle finde tre alternativer til min eftermiddags mad, som nu består af en bolle med ost.
Jeg kan lige tilføje at vægten er steget igen op på de 50 kg. Er glad, både fordi jeg har taget på, men også fordi det ik var mere :p
Har til begge samtaler snakket meget om mine følelser. Da jeg fortalte om min oplevelse om at være meget tyndere end alle andre i fitness. Samt den evige følelse om at være bange for at tage på.
Hvor latterligt det så end lyder så syntes jeg ofte at jeg er tynd, men stadig er jeg bange for at tage på.
Jeg skal derfor arbejde med at vide hvornår det er mig der tænker rationelt ( altså når jeg tænker jeg er tynd) for det siger min BMI jo at jeg er, det er tal, og må stole på det objektive. Dermed sagt, skal jeg så også arbejde med at vide hvornår det er spiseforstyrelsen der spiller ind. Ik at jeg skal fjerne den. Derimod bare være opmærksom på at der findes de her to sider som jeg hele tiden bevæger mig imellem.
Snakken endte selvfølgelig ud i mad igen, og om hvordan det gik med kostplanen, som faktisk går godt. Har fået til opgave at selv skulle finde tre alternativer til min eftermiddags mad, som nu består af en bolle med ost.
onsdag den 9. januar 2013
Jessy j - Who you are
I stare at my reflection in the mirror:
"Why am I doing this to myself?"
Losing my mind on a tiny error,
I nearly left the real me on the shelf.
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay.
Sometimes it's hard to follow your heart.
Tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
Just be true to who you are!
(who you are [x11])
Brushing my hair, do I look perfect?
I forgot what to do to fit the mold, yeah!
The more I try the less it's working, yeah
'Cause everything inside me screams
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay.
Sometimes it's hard to follow your heart.
But tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
There's nothing wrong with who you are!
Yes, no's, egos, fake shows, like WHOA!
Just go, and leave me alone!
Real talk, real life, good love, goodnight,
With a smile, that's my home!
That's my home, no...
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay...
Sometimes it's hard to follow your heart.
Tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
Just be true to who you are!
Yeah yeah yeah
"Why am I doing this to myself?"
Losing my mind on a tiny error,
I nearly left the real me on the shelf.
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay.
Sometimes it's hard to follow your heart.
Tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
Just be true to who you are!
(who you are [x11])
Brushing my hair, do I look perfect?
I forgot what to do to fit the mold, yeah!
The more I try the less it's working, yeah
'Cause everything inside me screams
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay.
Sometimes it's hard to follow your heart.
But tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
There's nothing wrong with who you are!
Yes, no's, egos, fake shows, like WHOA!
Just go, and leave me alone!
Real talk, real life, good love, goodnight,
With a smile, that's my home!
That's my home, no...
No, no, no, no, no...
Don't lose who you are in the blur of the stars!
Seeing is deceiving, dreaming is believing,
It's okay not to be okay...
Sometimes it's hard to follow your heart.
Tears don't mean you're losing, everybody's bruising,
Just be true to who you are!
Yeah yeah yeah
Dagen før samtale ( vejning)
Jeg har i dag igen været på fitness hold, var næsten kun styrke træning, så jeg ikke kommer ud i konditionstræning og den vilde kalorie forbrænding. Skal jo helst ikke spilde for mange af dem jeg indtager.
Jeg har en fornemmelse af at det er godt for mig, ja MIG og ikke spiseforstyrelsen, at jeg kommer ned til fitness ( i den grad jeg nu gør det) det er jo lidt underligt pludselig ik at tage derfra helt færdig, svedig og i forhold til nu, hvor jeg ikke engang føler mig udkørt - men små skridt, må tænke på min krop.
Jeg tror dog det er godt, for når jeg står derinde i holdsalen foran spejlet, kan jeg pludselig se hvor tynd jeg er i forhold til alle de andre, har endda følt mig nødsaget til at købe en trøje med lange ærmer for at kunne holde ud at kigge på mig selv.
Det bevirker mig så til at jeg bagefter tænker at jeg må spise alt muligt for at kunne se mere normal ud. Men hmm, bare det hele så ik bare placere sig lige på maven :/
Spiste endda også en protein bar efter min træning, Wuhu here we go muskel-opbygger !!
Imorgen skal jeg både til fysioterapeut og min kontakt person.
Jeg er nervøs for imorgen, nervøs for vægten igen, må jo have taget på når jeg er begyndt at følge den plan. Og for en gang skyld håber jeg virkelig at jeg har taget på. ( lige end til jeg står på vægten).
Jeg har en fornemmelse af at det er godt for mig, ja MIG og ikke spiseforstyrelsen, at jeg kommer ned til fitness ( i den grad jeg nu gør det) det er jo lidt underligt pludselig ik at tage derfra helt færdig, svedig og i forhold til nu, hvor jeg ikke engang føler mig udkørt - men små skridt, må tænke på min krop.
Jeg tror dog det er godt, for når jeg står derinde i holdsalen foran spejlet, kan jeg pludselig se hvor tynd jeg er i forhold til alle de andre, har endda følt mig nødsaget til at købe en trøje med lange ærmer for at kunne holde ud at kigge på mig selv.
Det bevirker mig så til at jeg bagefter tænker at jeg må spise alt muligt for at kunne se mere normal ud. Men hmm, bare det hele så ik bare placere sig lige på maven :/
Spiste endda også en protein bar efter min træning, Wuhu here we go muskel-opbygger !!
Imorgen skal jeg både til fysioterapeut og min kontakt person.
Jeg er nervøs for imorgen, nervøs for vægten igen, må jo have taget på når jeg er begyndt at følge den plan. Og for en gang skyld håber jeg virkelig at jeg har taget på. ( lige end til jeg står på vægten).
tirsdag den 8. januar 2013
Mad, mad, mad...
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet, men har haft en del ting at se til.
Er kommet i gang med at følge min madplan, dog er det lidt svært at være præcis med den. Især når man skal ud steder hvor man ik lige kan få sit rugbrød eller den der skide bolle med ost. Så egentlig følger jeg den jo ik ordentlig ?
Jo jeg gør sgu, får mine tre hoved-måltider og tre mellem måltider. Så får nok mad.
Har det dog stadig svært ved tanken om at tage på :/
Har i dag fået både kage i skolen, pga fødselsdag. Det er bare så svært at altid skulle komme på en undskyldning hvorfor jeg ikke lige kan spise et stykke ligesom alle de andre. Men fortrød det, fortrød jeg spiste kagen. Det fylder mig med angst når jeg spiser sådan noget som jeg ik kan erstatte med noget fra min madplan ( tri mig har brugt næsten hele dagen på at tænke hvordan jeg kunne spise mindre af noget andet).
Eftermiddag stod på shopping med mir. Elsker at shoppe, tror hvis jeg bare havde penge nok så var det noget af det eneste som kunne få mad lidt væk fra fokus.
Men inde i byen spiste jeg så en pandekage med æblemos, kanelsukker, flødeskum og mandler !!!
Det kunne heldigvis stå istedet for min eftermiddags måltid. Jeg klarede det, spiste op, og det smagte fantastisk.
Dog når jeg tænker over det jeg har spist, opstår angsten igen, klump i halsen, har lyst til at få det væk, få det ud, et eller andet. Men kan ingenting gøre :(
Hvordan vænner jeg mig nogensinde til den tanke om at tage på.
Kunne græde og skrige bare ved tanken.
Hvorfor må alle andre træne, spise mad uden kulhydrater og tale om hvad de vil tabe.
Hader at høre om at min veninde har været ude og løbe og skal træne. Jeg føler mig bare endnu mere fed og klam når man hører hvordan alle andre kan træne og tænke over det de spiser.
:( jeg vil jo heller ik tabe mig, men vil gerne kunne få opbygget nogle muskler så det ik kun er 7 kg fedt jeg skal tage på.
Er kommet i gang med at følge min madplan, dog er det lidt svært at være præcis med den. Især når man skal ud steder hvor man ik lige kan få sit rugbrød eller den der skide bolle med ost. Så egentlig følger jeg den jo ik ordentlig ?
Jo jeg gør sgu, får mine tre hoved-måltider og tre mellem måltider. Så får nok mad.
Har det dog stadig svært ved tanken om at tage på :/
Har i dag fået både kage i skolen, pga fødselsdag. Det er bare så svært at altid skulle komme på en undskyldning hvorfor jeg ikke lige kan spise et stykke ligesom alle de andre. Men fortrød det, fortrød jeg spiste kagen. Det fylder mig med angst når jeg spiser sådan noget som jeg ik kan erstatte med noget fra min madplan ( tri mig har brugt næsten hele dagen på at tænke hvordan jeg kunne spise mindre af noget andet).
Eftermiddag stod på shopping med mir. Elsker at shoppe, tror hvis jeg bare havde penge nok så var det noget af det eneste som kunne få mad lidt væk fra fokus.
Men inde i byen spiste jeg så en pandekage med æblemos, kanelsukker, flødeskum og mandler !!!
Det kunne heldigvis stå istedet for min eftermiddags måltid. Jeg klarede det, spiste op, og det smagte fantastisk.
Dog når jeg tænker over det jeg har spist, opstår angsten igen, klump i halsen, har lyst til at få det væk, få det ud, et eller andet. Men kan ingenting gøre :(
Hvordan vænner jeg mig nogensinde til den tanke om at tage på.
Kunne græde og skrige bare ved tanken.
Hvorfor må alle andre træne, spise mad uden kulhydrater og tale om hvad de vil tabe.
Hader at høre om at min veninde har været ude og løbe og skal træne. Jeg føler mig bare endnu mere fed og klam når man hører hvordan alle andre kan træne og tænke over det de spiser.
:( jeg vil jo heller ik tabe mig, men vil gerne kunne få opbygget nogle muskler så det ik kun er 7 kg fedt jeg skal tage på.
lørdag den 5. januar 2013
Madplan
Jeg har for første gang igår formået at følge madplanen, plus lidt ekstra chokolade. Var pave stolt hele dagen, min mave var ved at sprænges efter hver måltid af mæthed. Men jeg gjorde det sgu !!
Stoltheden blev dog overdækkede af angsten når man om aftenen kommer til at tænke tilbage på alt det jeg har indtaget i løbet af dagen. :(
Her bliver jeg altså nødt til at få noget fornuft ind udefra, så havde en snak med min kæreste.
Det må være sygdommen igen der ikke kan få mig til at tænke rationelt. Det er jo kun godt at jeg har fulgt madplanen.
Men så alligevel her til morgen, jeg skal til at have mit ymer med drys. Så tager jeg 382 med dys istedet for de 400 jeg egentlig skal have i følge planen. Tænk hvor latterligt det er at jeg prøver at få det bedre ved at tage skide 18 gram ymer mindre.
Nogen gange er det bare de små ting der tæller.
"Stop being afraid of what could go wrong and think instead, what could go right"
Stoltheden blev dog overdækkede af angsten når man om aftenen kommer til at tænke tilbage på alt det jeg har indtaget i løbet af dagen. :(
Her bliver jeg altså nødt til at få noget fornuft ind udefra, så havde en snak med min kæreste.
Det må være sygdommen igen der ikke kan få mig til at tænke rationelt. Det er jo kun godt at jeg har fulgt madplanen.
Men så alligevel her til morgen, jeg skal til at have mit ymer med drys. Så tager jeg 382 med dys istedet for de 400 jeg egentlig skal have i følge planen. Tænk hvor latterligt det er at jeg prøver at få det bedre ved at tage skide 18 gram ymer mindre.
Nogen gange er det bare de små ting der tæller.
"Stop being afraid of what could go wrong and think instead, what could go right"
torsdag den 3. januar 2013
Fysioterapeut, motivation og træning
Dejligt nok at det er begyndt at blive normal hverdag, selvom mit studie hænger mig langt ud af halsen lige for tiden. Men en normal hverdag gør det bare nemmere at overholde måltiderne.
Jeg har i dag været hos min fysioterapeut, snakket om at min vægt ikke havde steget ret meget siden jeg startede behandlingen for over en måned siden. Vægten har mere været sådan lidt svingende. Jeg fik af vide at jeg skulle finde noget der kunne motivere mig til at tage på, og holde en stigende vægtkurve. Min største motivation lige nu er, at jeg vil have børn en gang. Og hvis jeg vil have børn, kræver det at jeg får en normalvægt og bliver i stand til at blive gravid. Men hvorfor er det så stadig så svært, mit hovede fyldes med angst bare af tanken om at tage på. Hvor er det ufatteligt svært at tage på. Hvad kan man lige gøre for at gøre det lettere ???
Jeg bliver nødt til at komme i gang, for jeg skulle jo ville det her før de kan hjælpe mig, men jeg vil også !! Virkelig. Det er bare svært det med at skulle tage på.
Jeg har dog rykket mig positivt i forhold til andre ting. Er stoppet med at tabe mig hele tiden, har ik kastet op i over 2 uger, har helt stoppet at over-træne. Har faktisk holdt helt pause i 2 måneder.
- end til i dag, har for første gang i 2 måneder bevæget mig ned i fitness. Tog det stille og roligt og hyggede mig med min veninde.
Bagefter, tro det eller ej, havde næsten behov for at vide at jeg ik ville tabe mig af det. Så formåede at spise næsten en hel skål avocado dip til min aftensmad, plus 4 dl ymer efter. Min mave er ved at springe af mæthed, og mangler stadig mine fure kanel-kiks. Puh .
Men en god dag, kan se fremskridt.
Mangler bare den skide vægtstigning, og få den til at blive ved med at stige.
Jeg har i dag været hos min fysioterapeut, snakket om at min vægt ikke havde steget ret meget siden jeg startede behandlingen for over en måned siden. Vægten har mere været sådan lidt svingende. Jeg fik af vide at jeg skulle finde noget der kunne motivere mig til at tage på, og holde en stigende vægtkurve. Min største motivation lige nu er, at jeg vil have børn en gang. Og hvis jeg vil have børn, kræver det at jeg får en normalvægt og bliver i stand til at blive gravid. Men hvorfor er det så stadig så svært, mit hovede fyldes med angst bare af tanken om at tage på. Hvor er det ufatteligt svært at tage på. Hvad kan man lige gøre for at gøre det lettere ???
Jeg bliver nødt til at komme i gang, for jeg skulle jo ville det her før de kan hjælpe mig, men jeg vil også !! Virkelig. Det er bare svært det med at skulle tage på.
Jeg har dog rykket mig positivt i forhold til andre ting. Er stoppet med at tabe mig hele tiden, har ik kastet op i over 2 uger, har helt stoppet at over-træne. Har faktisk holdt helt pause i 2 måneder.
- end til i dag, har for første gang i 2 måneder bevæget mig ned i fitness. Tog det stille og roligt og hyggede mig med min veninde.
Bagefter, tro det eller ej, havde næsten behov for at vide at jeg ik ville tabe mig af det. Så formåede at spise næsten en hel skål avocado dip til min aftensmad, plus 4 dl ymer efter. Min mave er ved at springe af mæthed, og mangler stadig mine fure kanel-kiks. Puh .
Men en god dag, kan se fremskridt.
Mangler bare den skide vægtstigning, og få den til at blive ved med at stige.
onsdag den 2. januar 2013
Ingen tanker i dag?
Har slet ik rigtig haft noget at skrive i dag, men nyder stadig at følge med i andres blog.
Har dog lige en ting
Har lige selv valgt istedet for mit glas mælk om aftenen at drikke en kop varm kakao med flødeskum, er lidt stolt, fik dog lidt angst da jeg hørte mig selv sige " jeg vil gerne have en kop varm kakao med flødeskum "
Underligt nok, hvor er den dårlige samvittighed blevet af? :D
Har dog lige en ting
Har lige selv valgt istedet for mit glas mælk om aftenen at drikke en kop varm kakao med flødeskum, er lidt stolt, fik dog lidt angst da jeg hørte mig selv sige " jeg vil gerne have en kop varm kakao med flødeskum "
Underligt nok, hvor er den dårlige samvittighed blevet af? :D
tirsdag den 1. januar 2013
Januar
Januar? Det bliver ligesom en omvendt december. December måned kæmper man med alt det ekstra mad man bliver tilbudt fra alle vegne.
Januar måned er den måned hvor der boomer med "sundhed". Der info, reklamer, kampagner, tilbud osv osv som bare handler om -- nu skal vi tabe os, vi skal lære hvordan vi nu skal spise mindre, spise sundt, undgå fedt, kulhydrater pg egentlig bare leve af grønt og kylling. Hmm og så lige oveni hvor meget motion man skal udøve for at tabe sig. Alt dette kører over alt, man kan ik undgå det!!
Og som spiseforstyrret er det lige præcis noget der fanger opmærksomheden - i stor stil.
Det svære er her, at det er næsten umuligt at fatte at man er en af de meget få mennesker som ikke skal følge alle de der kære slankeråd ?!?!?
Det er da svært at blive bombarderet med alle disse ting, som mit syge hovede elsker at høre om, bare suge mere viden und til hvad man gør for at "smide de overflødige kilo".
Jeg har jo bare ik lige de der kilo der skal smides, lige omvendt jo.
Men det er ikke nemt at skulle skelne sig fra mængden og ikke følge med januars slanke-bølge.
Det er bare svært at få ind i hovedet at jeg ik skal gå efter at tabe mig, det er jo noget jeg har gået op i i så mange år. Normale mennesker ville da sikkert syntes det var nemt at tage på, "hvorfor spiser du ik bare noget mere" og ja, hvorfor gør man så ik det, og tænker (undskyld mit sprog) hold kæft din åndsvage stemme.
Men så kommer jeg bare til at tænke, hvad er så normalt at spise? Hvordan kan jeg overhøre stemmen og stadig undgå at så overspise ?
Hvor er den gyldne middelvej ????
Januar måned er den måned hvor der boomer med "sundhed". Der info, reklamer, kampagner, tilbud osv osv som bare handler om -- nu skal vi tabe os, vi skal lære hvordan vi nu skal spise mindre, spise sundt, undgå fedt, kulhydrater pg egentlig bare leve af grønt og kylling. Hmm og så lige oveni hvor meget motion man skal udøve for at tabe sig. Alt dette kører over alt, man kan ik undgå det!!
Og som spiseforstyrret er det lige præcis noget der fanger opmærksomheden - i stor stil.
Det svære er her, at det er næsten umuligt at fatte at man er en af de meget få mennesker som ikke skal følge alle de der kære slankeråd ?!?!?
Det er da svært at blive bombarderet med alle disse ting, som mit syge hovede elsker at høre om, bare suge mere viden und til hvad man gør for at "smide de overflødige kilo".
Jeg har jo bare ik lige de der kilo der skal smides, lige omvendt jo.
Men det er ikke nemt at skulle skelne sig fra mængden og ikke følge med januars slanke-bølge.
Det er bare svært at få ind i hovedet at jeg ik skal gå efter at tabe mig, det er jo noget jeg har gået op i i så mange år. Normale mennesker ville da sikkert syntes det var nemt at tage på, "hvorfor spiser du ik bare noget mere" og ja, hvorfor gør man så ik det, og tænker (undskyld mit sprog) hold kæft din åndsvage stemme.
Men så kommer jeg bare til at tænke, hvad er så normalt at spise? Hvordan kan jeg overhøre stemmen og stadig undgå at så overspise ?
Hvor er den gyldne middelvej ????
Dagen derpå
Det er nu den 1.1 2013.
Jeg har sovet blot 4 timer, og har lidt tømmermænd. Aftenen igår forløb sig godt, vi hyggede os, fik god mad, vin og drinks, og så de mere unødvendige tung - chips, kransekage og 2 toast da jeg kom hjem. Det er underligt at det er de sidste ting der giver mest dårlig samvittighed. Nu skal jeg bare tage mig sammen og tænke "nej du behøver ik spise mindre i dag - bare fordi du spiste mere igår". Men hvordan kommer man lige denne tanke til livs ? Tør slet ik begynde at tænke på mit kalorie-indtag igår. Puh, det vil blive til et endeløs regnskab i mit hovede, som alligevel kun vil komme til at give mig større lyst til at spise mindre.
Ej nu endte det i kalorier igen, stop så!
Jeg havde en god aften, fik dog vildt mavepine allerede ved en 3 tiden. Havde ellers taget piller mod det skide mavesyre. Men alligevel brændte det så meget jeg aldrig havde prøvet noget lignende, føles nærmest som om den var helt ved at brænde hul i min mave :/ øv. ( var også derfor jeg skulle spise de skide toast D jeg kom hjem, iih)
Fik yderligere brændt hul i min nye kjole. Tænk at jeg kommer til skade med en stjernekaster. Øv.
Men fil kysset min kæreste kl 00:00 og selvom jeg ik er overtroisk, så tror jeg alligevel på det jeg har hørt med at det skulle gøre sådan man blev sammen hele det nye år. Hvilket er ved at være et fast ritual. :) kunne bestemt heller ik være foruden.
Jeg har sovet blot 4 timer, og har lidt tømmermænd. Aftenen igår forløb sig godt, vi hyggede os, fik god mad, vin og drinks, og så de mere unødvendige tung - chips, kransekage og 2 toast da jeg kom hjem. Det er underligt at det er de sidste ting der giver mest dårlig samvittighed. Nu skal jeg bare tage mig sammen og tænke "nej du behøver ik spise mindre i dag - bare fordi du spiste mere igår". Men hvordan kommer man lige denne tanke til livs ? Tør slet ik begynde at tænke på mit kalorie-indtag igår. Puh, det vil blive til et endeløs regnskab i mit hovede, som alligevel kun vil komme til at give mig større lyst til at spise mindre.
Ej nu endte det i kalorier igen, stop så!
Jeg havde en god aften, fik dog vildt mavepine allerede ved en 3 tiden. Havde ellers taget piller mod det skide mavesyre. Men alligevel brændte det så meget jeg aldrig havde prøvet noget lignende, føles nærmest som om den var helt ved at brænde hul i min mave :/ øv. ( var også derfor jeg skulle spise de skide toast D jeg kom hjem, iih)
Fik yderligere brændt hul i min nye kjole. Tænk at jeg kommer til skade med en stjernekaster. Øv.
Men fil kysset min kæreste kl 00:00 og selvom jeg ik er overtroisk, så tror jeg alligevel på det jeg har hørt med at det skulle gøre sådan man blev sammen hele det nye år. Hvilket er ved at være et fast ritual. :) kunne bestemt heller ik være foruden.
Abonner på:
Opslag (Atom)