Klokken er nu 02:58, har lagt vågen i en time og tænkt over hvordan jeg kan snyde min madplan,
skal jeg bare spise lidt mindre ymer - nej, kan godt lide min morgenmad
Skal jeg tage tør rugbrød med i skole og sige jeg glemte pålæg - nej for de ved jo godt at du gør det med vilje. Derudover vil jeg jo også gerne vise at jeg spiser normalt.
Og hva så med eftermiddag ? Der ved jeg at jeg nok har lyst til mere, og hvad skal jeg spise der så ? Det har jeg ik problemer med. Men hvorfor kan jeg ik spise normalt i skolen så ?!?
Aftensmad - tankerne går stadig med. At jeg gerne vil have noget grønt, det er meget nemmere at styre. For selvom man spiser mere til aftensmaden end der står på planen, så skal jeg jo alligevel gave sen aftens måltid også.
Og hva så med mælk ? Det skal jeg også huske.
Det et dog ik fordi jeg rent fysisk har svært ved at spise det, men ih psykisk :/
Det er ik nemt at vise udad til at man spiser normalt, når man prøver at snyde sin madplan. Men det er også bare mere trygt at spise hjemme. For hjemme ville jeg da ik spise rugbrød uden noget.
Iih hvorfor er det jeg ligger vågen om natten og tænker sådan ?
Det ender jo alligevel med at jeg stort set kommer til at følge den plan. Det er bare min anoreksi der gerne vil barbere et par hundrede kalorier af. Så jeg ik tager så hurtigt på.
Det er også svært når man bare har de her dage hvor man føler sig tyk :(
Jeg burde sove nu
Lige meget hvad du tænker, så skal du vide at jeg synes du er utrolig sej at du /ikke/ spiser mindre end hvad du skal. Jeg ved hvor meget det kræver, at holde ved madplanen og jeg kender alt for godt til tankerne om ikke at ville følge den, at lige justere en lille smule, at være bange for at tage for hurtigt på. Desværre går det oftere galt end det går godt, og lige præcis derfor fortjener du enormt meget ros for at holde fast. Bliv ved med at kæmp søde!
SvarSletTak for de søde ord :) det gør det hele en tand lettere.
SvarSletOg tror madplanen er svær at slippe fordi man ik kan slippe den kontrol. Man vil helst lige have en finger med i spillet. Men når man pludselig ik selv kan kontrollere det, fører det bare til kaos. Især når man gerne vil være rask, og gerne vil følge madplanen. Men men men er bange for at tage på, fordi man selv ik føler man har behov for at øge i vægt.
Hold op, hvor jeg kender det! Det med at ligge vågen om natten og tænke og overveje frem og tilbage i forhold til næste dags måltider. Og de overvejelser, du gør dig, kender jeg også. Det er opslidende! Men som "weweremeanttosparkle" skriver, så fortsæt med at kæmp - du gør det godt!
SvarSlet