Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet, men har haft en del ting at se til.
Er kommet i gang med at følge min madplan, dog er det lidt svært at være præcis med den. Især når man skal ud steder hvor man ik lige kan få sit rugbrød eller den der skide bolle med ost. Så egentlig følger jeg den jo ik ordentlig ?
Jo jeg gør sgu, får mine tre hoved-måltider og tre mellem måltider. Så får nok mad.
Har det dog stadig svært ved tanken om at tage på :/
Har i dag fået både kage i skolen, pga fødselsdag. Det er bare så svært at altid skulle komme på en undskyldning hvorfor jeg ikke lige kan spise et stykke ligesom alle de andre. Men fortrød det, fortrød jeg spiste kagen. Det fylder mig med angst når jeg spiser sådan noget som jeg ik kan erstatte med noget fra min madplan ( tri mig har brugt næsten hele dagen på at tænke hvordan jeg kunne spise mindre af noget andet).
Eftermiddag stod på shopping med mir. Elsker at shoppe, tror hvis jeg bare havde penge nok så var det noget af det eneste som kunne få mad lidt væk fra fokus.
Men inde i byen spiste jeg så en pandekage med æblemos, kanelsukker, flødeskum og mandler !!!
Det kunne heldigvis stå istedet for min eftermiddags måltid. Jeg klarede det, spiste op, og det smagte fantastisk.
Dog når jeg tænker over det jeg har spist, opstår angsten igen, klump i halsen, har lyst til at få det væk, få det ud, et eller andet. Men kan ingenting gøre :(
Hvordan vænner jeg mig nogensinde til den tanke om at tage på.
Kunne græde og skrige bare ved tanken.
Hvorfor må alle andre træne, spise mad uden kulhydrater og tale om hvad de vil tabe.
Hader at høre om at min veninde har været ude og løbe og skal træne. Jeg føler mig bare endnu mere fed og klam når man hører hvordan alle andre kan træne og tænke over det de spiser.
:( jeg vil jo heller ik tabe mig, men vil gerne kunne få opbygget nogle muskler så det ik kun er 7 kg fedt jeg skal tage på.
Du er sej! Hvis du ikke kan sige det til dig selv, så håber jeg at du kan tage mine ord til dig. For det er virkelig flot! Jeg kæmper selv lige nu for at følge min madplan og synes det er pisse hårdt, men det er sådan det må være i en periode. Tænk på, jo længere tid du følger din madplan og jo hurtigere du kommer op i vægt jo hurtigere får du lov til at træne ligesom alle andre. Det hjælper ihvertfald mig at tænke sådan på det; når min krop er helet, så kan jeg få lov til at træne og komme til rent faktisk at NYDE det og se det som VELVÆRE til min krop og sjæl
SvarSletAmelia <3
Tak for dine søde ord.
SletMen ja det er rigtig svært at kæmpe med den madplan.
Tror også det i perioder vil være sværere end andre. Man må bare tænke på det positive ved at følge den. Hvor det at kunne komme til at træne ordentligt igen er et godt mål. Et andet mål jeg tænker på, er at jeg gerne vil have børn engang. Så der er ingen vej udenom !