torsdag den 17. januar 2013

Psykiatrisk - børn og unge

Sidder nu i venteværelset, skal ind til min fysioterapeut om lidt. Hader at sidde her, føler bare man bliver dømt af alles blikke. Jeg er jo for "gammel" til at være her? Jeg går jo ik under kategorien børn og unge. Egentlig er jeg jo voksen? Men det er kun i den her afdelinger de har med spiseforstyrede at gøre.
Dette får mig bare til at føle mig endnu mere forkert. Er jeg for gammel til at have en spiseforstyrelse, burde jeg bare fokusere på noget andet ? Men det kan jeg jo ik bare.
Har meldt mig til undervisning herude, tænk hvis jeg møder op og alle andre bare er 8 år yngre end mig :/

4 kommentarer:

  1. Nu ved jeg ikke lige, hvor gammel du er, men jeg kender de der tanker så godt. Har følt mig så skør og forkert, når jeg skulle på børne og unge psyk i Risskov. det var så mærkeligt. Da jeg var indlagt dernede, skulle jeg oprette mig som bruger på psyk. biblioteket. Jeg forklarede, jeg var børn og unge sengeafsnittet. Derefter oprettede de mig som ansat :-) Ja, ja.

    Men - jeg har altså mødt rigtig mange voksne med spiseforstyrrelser. Det er slet, slet ikke en børne og unge sygdom. Rigtig mange voksne kvinder har problemer. Tror bare, samfundet ikke helt har regnet det ud endnu. Så tror jeg, institutionerne skifter navn

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså er godt nok kun 22. Men føler stadig jeg er sådan meget længere i mit liv end mange andre på min alder. Bor i eget hus med min kæreste som jeg har været sammen med i knap 6 år.
      Men ja syntes også at det kunne være en god ide at have fokus på at det ik bare er sådan et teenage problem. Er tital nervøs for at komme på noget hold med alle mulige der er så meget yngre, men ville stadig være fedt at møde nogen der står med samme problemer som en selv

      Slet
  2. Lise, 22 år er da slet ikke gammel. Jeg er selv 25 år og har lidt af en spiseforstyrrelse i nu 13 år. Men forstår godt følelsen af, at man kan føle sig gammel, når man bliver henvist til BØRNE OG UNGE psyk, ja så føler man sig måske lidt gammel.
    Men tro mig, jeg kender mange der er langt over de 22 som stadig slåsser med spiseforstyrrelsen inkl. mig selv.

    Håber ik du taber modet, jeg ved, at vi nok skal besejre den en dag:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne være rart at møde nogen på end egen alder, der står i nogenlunde samme situation

      Slet