Mangler vidst bare alt andet end at være alene...

Jeg får ondt i maven, bliver trist af den dårlige samvittighed over alt det jeg har spist og jeg har ik lavet meget andet end at ligge på sofaen i ti timer.

 Men det gode er, at jeg mister min fornemmelse af tid, min dag går hurtigere. 

Tygger timerne væk, i håbet om at dagen pludselig er slut så jeg kan gå i seng. 

Nogengange tænker jeg på, om der overhovedet er noget der virkelig giver mening for mig. Jo jeg elsker min familie og min kæreste. Men udover, så går jeg ofte bare og ønsker at klokken var lidt mere, at jeg bare kunne sove tidligt og gerne  længe dagen efter. Så dagen bliver kort.

Ønsker egentlig allermest bare at min vågentid skal være kort og gå hurtigt.

Så er der mindre tid til at tænke...

Mindre tid til at skulle finde på noget at give sig til

Mindre tid til at lave alt det jeg egentlig ik gider alligevel 

Det er måske fordi jeg ikke har noget at stå op til i min hverdag. Intet at se frem til at skulle og heller intet at glæde sig over. 

Jeg begynder så småt at blive lettere deprimeret af at gå hjemme. 

Hader det! Jeg hader det virkelig. 

På den anden side har jeg heller ik lyst til at lave noget, har bare lyst til at sove, hvilket jeg overhovedet ikke kan når jeg ik har lavet andet end at ligge på sofaen 

Efterspørger virkelig livslyst og livsenergi på sådan en kedelig trist og ensom dag

Op og ned

Det er længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg, der sker så meget for tiden, så synes slet ikke jeg har haft tiden til det.
Men nu skulle det altså være !

Julen har gået godt, har hygget mig, spist og ikke tænkt (ret meget) på kalorier. Det var helt anderledes jul end sidste år. Tænkt at jeg kan have lov til at spise alt det, uden jeg tog vildt meget på ?

Det er lidt bekræftende og beroligende man alligevel kan spise julemad i to dage efterfulgt at julefrokost i to dage, uden det kan ses.
Det var lidt af prøve jeg blev sat på, men jeg klarede den !

Der er dog også en anden prøve jeg skal igennem er nu.
Jeg er d. 3. Januar blevet opereres i mit knæ, en knæstabiliserende operation.
Der er blevet taget en sene fra mit lår, sat på min knæskal og rundt om den inderste ledbånd. Så mit knæskal nu igen bliver stabil, efter at have hoppe af/ gået af led et par gange.
Jeg håber inderligt at det kommer til at hjælpe på mine smerter, så jeg forhåbentlig kan komme til at træne og måske endda løbe igen, det kunne virkelig være dejligt. Men inden jeg kan det, skal jeg lige igennem først 6 uger på sofaen, hvor jeg ikke kan støtte på det opererede ben, som er sat fastlåst en  skinne der rækker fra hofte til ankel. Jeg går med krykker og kan egentlig ik ret meget. 

Jeg har snart overstået de første 3 uger, det er svært. Men det bliver sværere nær man er selv. Dagen er lang når man står tidligt op. 

Det er det værste jeg kunne blive udsat for?!? Ligge/sidde stille kan vælge imellem seng eller sofa. Jeg er ved at blive sindsyg af at ligge, har uro i kroppen, er sensibel. Har mest bare lyst til at tage mine stærke smertestillende og bare kunne sove det hele væk. 

Kan ik klare at jeg skal tænke på mad, igen planlægge hvad jeg skal spise. Passe på med hvad jeg skal spise og alligevel falde i og spise for meget. 

Og nu skal jeg ikke tage på mere, og forbrænder jo ingenting når jeg bare ligger her, det vil sige at jeg ikke kan spise ret mange kalorier uden at tage på. Og jeg kan ikke gøre noget.

Håber virkelig mit knæ bliver smertefrit, og at jeg får et job. Mangler noget at gå op i, noget jeg kan dreje min verden overpå. Noget andet end at ligge her og være bange for bare at blive federe. 

Og kan godt være at jeg ikke er fed, men derfor er der stadig de lorte tanker der gør at jeg ikke kan klare at se ned over min krop når jeg ligger ned. Se hvordan mine inderlår klasker mod hinanden, ej vil ikke endda forklare det! Bliver bare nødt til at pakke mig væk under dynen og prøve at glemme det. 

Jeg har virkelig brug for at komme ud :/ væk fra min seng