Jeg har bagt kage igår aftes,
Jeg spiste først et stort stykke
og derefter en mere!!!
ALTSÅ 2 STYKKER KAGE PÅ ÉN AFTEN
Jeg fik kun lige slugt det sidste stykke kage før jeg blev overvældet med den dårlige samvittighed, og derefter listede angsten sig stille ind.
Mit hjerne begyndte at banke løs, jeg havde svært ved at være i min krop, jeg havde lyst til at kaste det hele op igen. ( og havde jeg været alene havde jeg ik set anden udvej end at skylle det ud i toilettet)
Men jeg gjorde det ik, holdte det i mig. (var ikke alene)
Blev istedet beroliget af både kæreste ved siden af, veninde over telefon og også en besked fra mor.
PUH, tankerne kør rundt om hvordan vægten bare er steget helt vildt til næste gang!
Forsøger at vende tankerne til noget positivt, Nadia, vægten skal jo stige, det er mere pinligt for dig hvis du til næste gang stadig ikke har fulgt din madplan, at du igen heller ik stiger i vægt. Den skide vægt skal jo op, så det er helt okay?
(yeah right, som om man kan bilde sig selv ind at det er okay at vægten skal stige efter man har proppet sig med kage)
Jeg kan dog godt lide at bage kage, og kan jo også godt lide at spise kage?
Men hader at den skal være så stor, hader at den skal stå her i min ovn og lokke mig.
Hader at mine tanker skal dreje sig om den, jeg vil bare have den væk, nu!
Hvis man bare køber et stykke kage hos bageren spiser man jo kun dette ene stykke, så er der ikke mere. Det er meget nemmere at forholde sig til at man får et stykke og så er det det, slut, så er der ik mere. Så står der ikke over en halv kage tilbage ude i ovnen.
Er ik god til at stoppe og sige fra når jeg sidder i situationen.
Så er det bare mere lettere at få lige præcis det jeg skal, et stykke og så slut - ikke mere.
Men, sådan er det jo ik når man har bagt kage selv :/
Den står stadigvæk ude i ovnen, jeg kan ik lide at den står der.
´Tankerne prøver at lokke mig til at spise af dem ( Nadia du vil jo gerne, tag du nu bare et stort stykke, du ved jo godt du er så svag at du ik kan modstå)
Men det er over 2 uger siden jeg har kastet op, så jeg vil ikke, jeg vil ikke kaste op mere!
Og jeg ved at hvis jeg tager et stykke når jeg er alene, bliver det til et stykke mere, et stykke mere og så kan jeg slet ik holde det i mig, og så igen tilbage i de dårlige vaner.
Det er godt at jeg har planer om at skulle ned i byen her kl 10, det gør således at jeg ikke har mulighed for at hverken overspise eller kaste op inden. (selvom tanken har strejfet mig)
Jeg vil IKKE, IKKE IKKE !!
Igen har du klaret en udfordring - virkelig sejt!! Jeg kan godt genkende det, du skriver. Jeg har før fortalt om, at jeg selv havde problemer med overspisninger og opkastninger fra år tilbage. Hvis der stod noget i huset, jeg kunne spise - så gjorde jeg det. Derfor sprøjtede jeg tit rester med hårlak, så det blev uspiseligt. Jaja, det er måske ikke så konstruktivt, og det kan jo ikke bruges, når du ikke bor alene - kom bare lige til at tænke på det ;-)
SvarSletMåske kan du give kage væk til familie eller venner, når du bager? Sørge for, at der er til dig og kæresten og så forære resten væk? Folk bliver så glade :-)
Tak :p har også været ude og dele kagen ud i dag, nu er der kun et lille stykke tilbage ude i ovnen.
SletMen igen dejligt at høre man ik er ene om at have det sådan :)
Årh kan virklig nikke genkende til det. desvære. så er nu glad for at der er blivet lavet en aftale om at der kun må bages i weekendterne.
SvarSletjeg har også tit hvis jeg har haft slik eller andet til og at ligge som sf ikke ville tillade, puttet nået på så det bliv uspiseligt, jeg er selv mega dårlig til og bare tage fx. 5 stk slik eller 1stk kage og det er så bare det og ikke mere.istædet for spiser jeg alt slikket ( med mindre at det er chokolade med 70 -85% haha :p) og gerne 1/2 brædepande kage :( hvis jeg kan komme afsted med det. glæder mig til at flytte hjemme fra, så tror jeg næppe at der bliver særlig meget usundt i lejligheden..
jeg synes virklig at det er flot af dig at dig afledte tankerne og fik hjælp af nogle søde mennesker omkring dig. og selvom at de måske har lidt svært ved at forstå sygedommen så var de der stadig :)
Tak, hvor er det beroligende at høre, virkelig. Tak for din kommentar
Slet