Morgenmad er nok det mest sværeste måltid for mig at ændre, kan slet ik overskue at få noget andet end mit rugbrød med ost eller youghurt. ( er dog sket en sjællent gang at jeg har spist banan pandekager) Men det er kun hvis jeg virkelig føler jeg har overskud til det.
Forleden morgen gik min kæreste så til bageren for at køøbe morgenmad, jeg havde jo selvfølgelig regnet med, at få det jeg plejer at få hos bageren - rugflap ( svarede til 2 stykker rugbrød), men køen hos bageren havde været for lang, så han valgte at gå i netto og købe nogle rugfler ( grøv rundstyk) der skulle i ovnen.
Jeg gik helt i panik, kunne slet ik finde ud af om jeg skulle / kunne spise dem istedet for min normale morgenmad, jeg kunne ik se mig ud fra at jeg jo ville få for meget hvis jeg skulle spise 2 rundstykker!?
Efter stor reaktion på "lille" ændring fik han talt med til fornuft og jeg fik spist 1½ istedet.
Jeg er overrasket over hvordan jeg kan reagere så voldsomt på at jeg ikke lige får det morgenmad jeg regner med. Så kan man bare virkelig se hvor meget den kontrol fylder stadigvæk.
Jeg er dog rigtig glad for at min kæreste forstår mig mere og mere. At han kan se på mig når jeg ikke er tilpas, han kan mærke på mig når jeg trænger til at spise, eller komme væk.
Vi var på kanotur igår, med hele hans familie. Og selvfølgelig kan jeg ik regne med at han hele dagen vil være ved min side og støtte mig. Han har jo også brug for at gøre det han gerne vil, og være sammen med sine nevøer osv.
Men han hjalp mig alligevel.
Tankerne starede allerede fra morgenen ad, skulle jeg spise morgenmad selv eller skulel jeg vente til jeg kom ud til hytten hvor de andre skulle spise morgenmad sammen?
(jeg blev rådet til at få morgenmad inden - hvilket jeg tror var godt)
Formiddags frugten blev anulleret, (vi sejlede jo i kano ) og nej det er ik en undskyldning for jeg havde frugt med, det kom bare ik op af tasken.
Middagsmad blev serveret da kæresten var henne for at hente bil. Jeg skulle altså starte selv ( sammen med alle de andre selvfølgelig)
Jeg fik taget en god portion og endda en flute til, men ellers mest salat og kylling ( hvad svarere det lige til i forhold ti min madplan?!?)
Igen nogle timer efter kom der eftermiddags kaffe, hvor jeg igen var "alene", vik taget kaffe og et stykke kage med over til bordet, sad lidt og kiggede på kagen, fik brækket den lidt i stykker, og kom 2 små stykker i munden. Jeg kunne ik få det ned, alt i mig stridtede imod.
Kærsten kom her og så jeg ikke var særlig tilpas, han tog mig i hånden og vi giken tur.
Var dejligt lige at få luft, tror denne lille gåtur gjorde at jeg nu kunne overskue resten af dagen og det gik faktisk bedre med at overholde det jeg skulle spise til aftensmad.
Og sen aften blev hjemme, hvor jeg endda tog en müslibar udover planen for at konpencere lidt for den manglede eftermiddagsmad.
Dagen igår tog hårdt på mig, både fysisk og psykisk.
Sov 10 timer i nat ( virkelig længe siden jeg har gjort det)
Og er nu her kl 11 stadig ik kommet op af sengen
har dog været oppe og få morgenmad og får nu min formiddags frugt - vandmelon !
Jeg kan mærke at jeg rent faktisk har brug for at blive i sengen :)
Du har da klaret nogle udfordringer de sidste dage, kan jeg høre - og du har klaret dem godt, synes jeg! Virkelig sejt gået med de rugfler og også med den familietur. Det må være rart, at din kæreste efterhånden er så god til at læse dig og dine reaktioner. Det kan forhåbentligt hjælpe dig lidt i kampen :-)
SvarSletTak og i lige måde med turen i zoo! Men nan jan godt mærke at det kræver opladning efterfølgende !
Slet