Det skete igen, det er efterhånden længe siden sidst, det var heller ik så meget som det plejer.
Men det gik galt.
Det startede med at jeg skulle have min sen aftens måltid, havde egentlig spist en håndfuld mandler med lidt nutella. Alligevel besluttede jeg mig for at spise koldskål, og vejede ik kammejunkerne af. Skulle jeg nok have gjort. Det endte med at jeg spiste resten af posen. Og ja ..
Op igen.
Men jeg vil ik lade mig slå ud af at jeg faldt i igen.
Fik endda dårlig samvittighed over at jeg skal tage på, så nu har jeg spist frugt og endnu flere mandler. Har det lidt skidt :/ men skal væk fra det overspisning og opkast.
Det går jo også fremad, det gør det altså!
Har fundet frem til en belønning til mig selv, til når jeg kommer op på målvægten. Jeg skal have lavet en tatovering af englevinger på ryggen. De skal symbolisere min kamp som jeg har overlevet og vundet.
På den måde begynder jeg helt at glæde mig til at få den lavet og kan måske skubbe tallet lidt i baggrunden.
På den ene side ville jeg jo gerne have det går hurtigt med de sidste kilo, men der er jo stadig noget i mig der vil det modsatte (ellers havde det her jo ik været sket her til aften)
Men kæmper jo!
Jeg har lige talt mine vitaminpiller ( de to eksta B jeg får)
Der er kun tilbage til en måned og 4 dage.
Dem skulle man jo spise imens man tog på og nåede målvægten.
Kan ik lade være med at tænke, om jeg skal sætte mig det mål at nå min vægt inden jeg ik har flere vitaminpiller.
Det er dog super angstprovokerende, bare tanken!!!
Jeg må overveje det.
Men blev dog lige nødt til at dele det på bloggen inden spiseforstyrelsen har takt mig fra mit ( måske ) mål.
Pyh..
Til slut lidt billeder ( fordi jeg går lidt amok med collager) 
Det er så sejt, at du skriver det! Og som du selv siger, så kæmper du jo! Op på hesten igen - men det lyder det nu til, at du allerede selv har besluttet at komme :-)
SvarSletGod idé med tatovering. Og med vitaminpillerne. Tænk over det, som du siger :-)
Tak
SletOg ja håber også tatoveringen kan motivere mig til at tage det sidste på
Jeg har lige læst dine sidste par indlæg igennem. Du er et sindssygt svært sted - på vej til at blive normalvægtig. BMI græsen for undervægtig kommer længere og længere væk. Vildt skræmmende! MEN - det er det rigtige at gøre. Du ved, hvor af helvedes til du har det med at være undervægtig, så det skal du ikke igen. Nu skal du vænne dig til at mærke en masse følelser, som du har holdt bedøvet igennem lang tid. Det er hårdt arbejde at mærke de svære følelser igen. Tænk - de er så svære at klare, at man hellere vil sulte end at mærke. Det er tankevækkende.
SvarSletNu skal du konfronteres med det svære igen. Du skal forholde dig til at være "rask". Det er du i øvrigt slet, slet ikke. Godt nok er du nærmere målvægt, men det er nu, det psykiske bliver hårdt. Det er nu, at spiseforstyrrelsen rigtig vil ligge arm med dig. Den vil fortælle dig, du bliver for tyk og grådig. At du er forkert.
Så - det er jo logisk nok, at du falder i og ender med en gang overspisning. Det er hårde kræfter, du er oppe imod.
Men - det bliver nemmere med tiden. Selvhadet formindskes. Du får hjælp til at klare de svære ting også.
Hvad sker der, når du når din målvægt? Er der noget stabiliserings hjælp eller?
I øvrigt - du er godt på vej, og det lyder som en kanon ide med en tatovering!
Jaa det er hårdt ik at hedde undervægtig længere. Men du har ret, man havde det jo også forfærdeligt da man var vildt undervægtig.
SletEr glad for dine ord, de hjælper mig!
Jeg går jo til behandling løbende, og så skal jeg på en stabiliserings kostplan i hvert fald. Men min tiltro til at jeg holder en stabil vægt er lille. Er bange for bare at blive ved med at stige i vægt.
Men nu ser jeg jo lidt frem til den tatovering !
Det er længe siden, du har skrevet. Er du ok?
SvarSletHvor er du bare sød og betænksom ! (:
SletJeg er okay. Havde bare tænkt jeg ville skrive er indlæg som omhandlede andet end mad, vægt, kalorier - du ved. Men det har bare resulteret i ingen indlæg.
Det er bare vigtigt at fylde livet med andre ting. Det er bare svært
Når man kender til kampens præmisser, er det svært at have tiltro til, at intet nyt er godt nyt... Så dejligt at høre, at du er ok!
SvarSletNej du har ret, man kan hurtigt komme ind i en ond cirkel og være for 'stolt' til at sige at man er faldet i igen
Slet