Men har ik gjort andet end at skrive de ting ned jeg har spist.
Har svært ved at finde grunden til jeg gør det.
Det gør mig måske tryg?
Jeg ved det ik, og det fylder heller ikke.
Det det fylder nu er, at jo jeg kan spise, kan spise meget, faktisk.
Igår spiste jeg to hjemmelavede pizzaer til aften og en HEL pose chips, plus nogen af min kærestes chips. Det var delvist okay, de var med solsikkeolie, som efter noget søgning på google viste sig at være noget af det såkaldte sunde fedt. Havde det derimod stadig dårligt over det her til morgen. (men har ik kompenseret!)
Hurra for det? Men alligevel ikke, er utilfreds, utilfreds med mig selv.
Føler mig slet ik tilpas i min krop længere :(
Prøvede tre forskellige bluser i morges, kunne ik holde ud at se mig selv i tøjet.
Min mave er blevet større, mine lår går imod hinanden igen, min røv er blevet bred og... :/ alt er bare større.
Ih kan slet ik holde ud at jeg skal blive endnu større.
Kan ik lide mine former, kan ik lide at kigge på min krop.
Jeg er ikke længere tynd, ikke i mine øjne. Jeg føler mig tyk.
Hvilket gør det endnu sværere psykisk at blive ved med at tage på. Trangen til at tabe sig er stor.
Men jeg må ikke.
Og hvorfor vil jeg også det? Hvorfor skal det betyde så meget for mig at være tynd.
Burde have noget andet, noget mere meningsfyldt at fokusere på.
Jeg skal jo tage på, så min krop igen kan fungere normalt, og give mig min cyklus tilbage. For det påvirker mig jo også, meget og tit.
Bare her forleden hvor vi var ude sammen med to vennepar, der var begge gravide. Jeg har ik fortalt jeg ik kan, heller ik når de spørg ind til om vi ik har snakket om det.
Men det var ikke fedt at sidde der i midten af to andre som bare snakker om barsel, scanning osv. (Selvfølgelig skal de have lov, det er jo det som fylder for dem).
Men igen får det bare følelsen af at være utilstrækkelig mere og mere dominerende. Spilittet og utilstrækkelig, både overfor min krop, min kæreste og min familie over hvor dårligt jeg jo egentlig må have behandlet min krop og igen overfor spiseforstyrrelsen, at jeg ik længere lytter efter og adlyder hver kommando.
Lige nu er jeg bare midt imellem, er hverken alt for tynd, men skal stadig blive tykkere. Jeg har stadig ik en normalfungerende krop.
Det er bare øv-øv oveni hinanden.
Og til sidst ved jeg jo godt hvilken vej jeg skal. Skal have min krop til at fungere.
Og end til da, utilstrækkelige mig vil gerne sige;
Kære kæreste, undskyld jeg ikke er i stand til at give dig det samme som dine venners kærester kan.
Det jo jo bare fordi ,,,
Fordi jeg ik kan holde ud at se normal ud
- åbenbart ...
Måske er fed ikke en følelse – men for pokker den er grim alligevel… altså fornemmelsen af at have følelsen af at være fed :-)
SvarSletJeg kender så godt de der dage, hvor tøjet bare sidder helt af h til. Der er ikke andet at gøre end at klare livet nogle dage i løsthængende bukser og løse trøjer. Jeg tror, anerkendelsen af at have en okay krop kommer hen ad vejen. Eller tankerne fylder i hvert fald mindre – eller de får mindre værdi. Jeg kan sagtens føle mig tyk og fed, men det er okay. Det generer mig ikke. Jeg ved helt logisk, så er jeg ikke fed, og den tanke trøster mig faktisk.
Gad vide hvad du forbinder med at være større end tændstikketynd? Hvorfor er det så skræmmende? Hvis jeg skulle gætte så´n helt ud i luften, så kunne jeg tænke på noget med ansvar. Snart færdig med uddannelse - arbejdsansvar venter – og skulle være gravid. Et er jo at ønske noget, når man ved, det er umuligt. Noget andet er, når det er indenfor rækkevidde.
Som sagt gætter jeg bare – men det er interessant at finde ud af, hvad du forbinder med at være større. Vi kan jo nok godt blive enige om, at det ikke er udseendet. Har endnu ikke set en pæn undervægtig spiseforstyrret.
Du er hård ved dig selv. Din kæreste elsker dig jo. Det kan godt være, du ikke lige nu er i stand til at være der 100 % for ham med hensyn til familieforøgelse – men så er du der sikkert på rigtig mange andre måder. Ellers var han nok ikke blevet ved dig :-)
Du er så godt på vej! Du skal også turde tage det sidste nyk. Tag de sidste kilo på; det bliver bedre. Jeg skal i øvrigt øge med lidt over 4 kg, så vi kan følges :-)
Tak for din kommentar :)
SvarSletMen ja de er bare virkelig øv, de dage man bare har lyst til at gemme sig væk. Tror jeg vil prøve at tage dit råd i brug " nadia du er IKKE fed".
Men kan godt lide din beskrivelse ( at være større end tændstik tynd) som i min beskrivelse er fed.
Hvad jeg forbinder med det er måske ikke engang helt klart for mig. Men det er bestemt angstprovokerende bare tanken om at blive tyk. ( godt nok lige ud over hvis man jo så var gravid) men igen, er det så også bare fordi det er udenfor rækkevidde?
Du får mig virkelig til at tænke over tingene, og det er jeg rigtig taknemmelig for !
Vil prøve ik at være hård mod mig selv og kæresten kom også og fortalte han syntes jeg havde så mange andre ting som jeg giver ham - efter han læste indlægget.
Og til sidst så puh, jeg mangler kun 3 kg nu !