lørdag den 21. september 2013

Tankerne er det som forsvinder til sidst

Jeg har det godt for tiden. Er begyndt at smage på livet som det rent faktisk er. 

Livet byder jo på så mange forskellige ting. Tænk hvor dejligt det er at det ikke kun handler om mad. Jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke konstant tænker på mad. Hvor jeg har det okay med at mine knogler ikke er tydelige, at der nu er former istedet. 
Jeg kan ikke længere passe bukserne i den mindste størrelse i butikkerne, går hellere ikke længere efter størrelse XS. 

Men alligevel ved jeg jo godt at tankerne stadig er der, lige gemt under overfladen. Klar til at bryde ud i hvert et sårbart øjeblik der rammer. Som en sæbebobbel der springes ved blot et lille prik. 

Min kæreste havde i dag købt en ost til mig, nærmere sagt et helt kilo brie ost. Der står med store fede bogstaver udenpå 60% fedt i tørvægt. 
Jeg gik helt i koma, jeg skal IKKE spise den ost der, 60% FEDT!! 
Han må da være gal? Det kan jeg jo ik ? 
 
Det førte så til at jeg selvfølgelig måtte se nærmere på den. Okay det stod så 32g fedt pr 100g altså så den ligger på 32% i ikke-tørvægt? ( hvad f***** er tørvægt så?)

Så efterfølgende blev blikket ført over på kalorier!! Og så sammenligne med den anden ost jeg har liggende.
Den ost som jeg troede kun indeholdte 16% fedt (den jeg plejer fra samsøe). Så havde jeg købt en forkert ost? 
Det var 28% fedt i min ost. 
28!!!! Og jeg har spist næsten den hele. 
Hvordan kan det lige ske !?!? 

Jeg gik helt i panik.  Der er over 100 kcal mere pr 100g !!!

Argh, samel dig !!!


For på den anden side, da jeg så lige fik tid til at falde ned igen, kunne jeg jo godt være mere realistisk i min tankegang.

Helt ærlig!

Jeg er jo ik blevet mega fed af at spise den ost istedet for den anden jeg plejer. 
Jeg kan ikke se på min mave at jeg har spist ost med 28% fedt istedet for 16. 
Nej, ingen synlig forskel faktisk ?
Wow!

Så nu tør jeg måske godt tage noget brie. Også selvom det der 60% fedt i tørvægt skriger til mig og skræmmer noget så grusomt. 

Jeg skal tage mig sammen, fra sidste vejning var der jo stadig et par kg endnu. Så hvorfor ik føre et par 100 gram ind med noget ristet rugbrød med brie? 

Jeg er begyndt at være lidt mere rationel. Når jeg bare lige får lidt tid til at bearbejde det.

Har endda oven på min lille dumme oste-episode spist en plade chokolade, ja 100g, og er alene hjemme. 

Kan med stolthed sige; jeg har nydt den og vigtigst af alt, følt at jeg (næsten) har fortjent den. Og derfor beholdt det hele nede i min mave. 

Jeg står imod stemmen som lokker med den befrielse det ville give mig ved at få alle de kalorier op igen. 
Men nej !
Jeg vil lade det hele ligge nede i maven, lade min krop få ro og give mig selv den glæde at, man faktisk godt kan spise chokolade når man er alene hjemme, uden at kaste op!
Det er okay! 

Jeg er på rette vej, det kan jeg mærke. 







.. Har det dog lidt dårligt over at skrive et nyt indlæg uden at have svaret på de søde kommentarer fra forrige indlæg om nu historie. Har læst den og de betyder rigtig meget for mig. Har bare ik haft overskud til at få svaret. 



6 kommentarer:

  1. Du skal ikke have dårlig samvittighed overfor mig! Jeg forventer ikke, du skal svare på kommentarer. Nogle gange svarer jeg på mine kommentarer - andre gange ikke. Det skal ikke være en forpligtelse. Når jeg skriver til dig, er det ikke med en forventning om, du skal svare. Mine tanker er jo bare min umiddelbare reaktion på dine skriverier. Når jeg læser dine indlæg, kommer jeg jo også til at reflektere over min egen situation, og det er rigtig sundt! Så på den måde påvirker dine indlæg mig meget, og derfor har jeg ingen forventninger om nogen respons på mine kommentarer.

    Faktisk har jeg tænkt over min sidste kommentar. Jeg var negativ, og det var faktisk ikke helt okay. Du skrev jo et indlæg, der osede af optimisme og håb for fremtiden. Så kom jeg og mindede dig om, du jo stadigæk er syg. Jeg tror, jeg glemte, at du jo selvfølgelig havde reflekteret over dit indlæg, inden du skrev det. Det jeg læste var resultatet af dine tanker. Ligesom et regnestykke. Resultatet er en ting, men alle mellemregningerne er nødvendige for at få større forståelse for resultatet.
    Det glemmer jeg nogle gange, når jeg læser, hvad andre skriver.
    Så - dit indlæg var faktisk en god øjenåbner for mig!

    Når så det er sagt, så glæder det mig, du er kommet så langt! Du er sej, og jeg kan mærke stor forskel på dig fra start til nu. Kan du også selv? Jeg synes, jeg mærker mere selvværd og måske knap så meget selvhad. Det er vejen frem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Jeg tænkte nu ikke rigtig på din tidligere kommentar som negativ, nærmere som bekymrende.
      Jeg er glad for at du kan bruge mine indlæg i den proces også.
      Jeg kan faktisk også selv mærke den forskel, og det er dejligt.
      Det må være vejen frem ja, man skal sætte noget mere fokus på alt det gode det er ved at kæmpe istedet for at gå og være bange for hvad der sker.

      Slet
  2. "60% fedt i tørvægt "
    det betyder hvis du tog din brie ost og "tørret" den, så alt fugten er ude af osten så er der 60 gram fedt pr 100 gram "støv"
    (nej ups det er selvfølige når man ikke kan tage mere fugt ud da det bliver erstattet af fugt fra luft :) )

    men på den anden side hvor tit er det lige man "super" tørre sin mad ?

    SvarSlet
    Svar
    1. haha tak for svaret på min lille fustration :p
      Tror heller ik brie ost ville smage ret godt hvis det var helt tørt. Men kan med stolthed sige at jeg har allerede nu fået spist en del af den ost.

      Slet
  3. Det er helt okay, at du ikke lige får svaret tilbage på kommentarerne - overskuddet svinger :-)

    Det er godt at høre, at du synes, det går bedre. Du lyder til at være bedre til at "komme til fornuft", når spiseforstyrrelsen forsøger at overtage.
    Jeg skulle selv gå fra at spise en ost med 16 % til den med 25%. Ja, der er mange kaloriers forskel pr 100g, men hvis du vender det om, så vejer en skive ost ikke ret meget. Og dermed bliver forskellen i kalorier ikke ret stor. Det er et besværligt regnestykke, som jeg ikke lige orker at regne ud nu, men i hvert fald giver det ikke ret meget i sidste ende - ikke engang nok til, at du vil tage på af det, efter min vurdering :-)

    Du kæmper sejt! Knus og tanker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og nogen kommentarer er også bare svære at svare på. Men er nu alligevel så glad for dem, det er rart at få respons på sine tanker.

      Men ja med de ost der, så er der stor forskel på kcal indholdet alt efter hvad fedt procenten ligger på. Men ost er også snart det eneste pålæg jeg spiser :p

      Slet