"Nadia", siger jeg til mig selv. "Nadia, du skal jo tage på".
Alligevel har det gået lidt forkert med min spisning her i dag og igår.
Det er bare sværere at spise når man er ude?
Jeg var igår hos et venne-par til aften sammen med min kæreste.
Vi fik god mad, fint det kan jeg da overkomme nu efterhånden. Hader bare når man så bliver spurgt "vil du have en cola, en iste" øh ja hvis du har light ? for i mit hovede kan jeg simpelthen ikke overskue at drikke noget med SÅ mange kalorier i. -- Jeg svarede selvfølgelig bare høfligt " bare vand tak".
Senere på aftenen så vi x factor og der kom dessert --> æbletærte med creme fraich.
Jeg kunne bare ik få det spist, føler altid er er sådan et stort pres på mig når jeg er ude, så går jeg helt i forsvar og slet ikke kan få det ned. Så jeg måtte sidde og klemme noget af det sammen, så det i det mindste lignede at jeg havde spist bare lidt af den. Og hvor er det da også bare pinligt, helt ærlig :/ hjem og få guffet nogle mandler i mig!
Dagen i dag, vi skulle til fødselsdag, brunch kl 11. Jeg kan ikke noget uden min morgenmad mere, så får jeg det virkelig fysisk dårligt, og da jeg er et A menneske, blev jeg nødt til at bare få lidt inden vi tog til brunch. (Ja, ja 300g ymer, uden drys fik jeg spist) Allerede her føler jeg bare at jeg er klam fordi jeg sidder og spiser når han kan vente til vi kommer til fødselsdagen og jeg ikke kan.
Til fødselsdagen går det så, ikke ret godt med at få spist det mere som jeg nu havde planlagt at jeg skulle have gjort ( derfor jeg spiste mindre morgenmad).
Hvilket så resultere i at jeg får det dårligt, pga. alt for meget kaffe og for lidt mad.
Derfor har jeg nu en del at skulle have indhentet. Så mig i netto!
Her gik jeg rundt i 45 min, for at finde ud af hvilket slik-chokolade jeg gerne ville have til i aften.
Jeg kan slet ik vælge, går rundt og rundt, tager den ene ting, finder en anden, ligger den ene tilbage og sådan fortsætter det bare. Jeg kigge på, overvejer, tænker hvordan jeg kan få mit slik for mindst mulige kalorier. Hvilket ikke er en mulighed.
Det endte så ud at jeg måtte ringe ti min kæreste spørge hvad vi skulle have, jeg kunne slet ik tage stilling. Panikken bliver værre og værre.
Må skynde mig op til kassen og få betalt og så når jeg lige ud inden tårene bryder frem.
Jeg kan virkelig ik overskue at tage det *¤#%! valg om hvad jeg skal spise. Kan ik klare at vide at jeg skal spise så mange kalorier i aften, men iih har jo noget jeg skal indhente :/
Nu står den på kæmpe toblerone til mig i aften, håber panikken forsvinder og jeg kan få det ned uden dårlig samvittighed og klump i halsen. -- "Nadia, du skal jo tage på"
Øv, sikken nogle dage, du har haft! Jeg spiste selv ude igår aftes, og selvom jeg plejer at få, hvad jeg skal til aftensmad, så lykkedes det altså ikke, når det var et andet sted og noget andet mad. Så du er ikke alene. Og jeg synes ikke, det er hverken pinligt eller et nederlag, at du ikke fik alt det, du skulle. Tænk på, at du overhovedet spiste foran nogle andre! Og jeg gjorde det samme. Det er da første skridt! :-) Og så tager jeg hatten af for, at du forsøger at indhente kalorierne - uanset om det lykkedes dig eller ej. Du tænker på en ny måde - sådan ville du ikke have tænkt fra måneder tilbage, vel? Det er fremskridt, alene det at du tænker, at du har noget, du skal indhente. Jeg synes, du klarer det godt :-)
SvarSletIgen tak for dine søde ord, det er helt underligt at have så meget tilfælles med en som man egentlig slet ik rigtig kender.
SletDet lykkes mig faktisk at få spist alt mit chokolade.
Tænker lidt nogen gange, at selvom det er hårdt, virkelig hårdt, så kan det jo ikke nytte noget, jeg skal jo nå op i vægt før eller siden. Det er jo kun en selv det går ud over, jo længere man trækker den. Kroppen har jo ik godt af at være undervægtig. Og nu er der kun en uge til vejning igen
Ja, det er faktisk lidt underligt.. Men også rart :-)
SletEj, det er jeg glad for at høre! Hvor er du bare sej! Du har helt ret, i virkeligheden er det bare at trække pinen ud. Kunne man dog bare tænke så fornuftigt hele tiden :-)
Jaa, syntes det er rart at man kan få så meget nytte af hinanden.
SletMen ja gid man kunne se lige positivt på tingene hver dag. Da det ikke er gældende bliver man nødt til bare at bruge de tidspunkter hvor man er positiv på noget konstruktivt :)
Puha kender så godt det, :( jeg synes nu at du er sej, at du har spist forand andre! det i sig selv er jo et kæmpe skridt at tage :)
SvarSletjeg har tænkt lidt over nået :) hvor fra i landet kommer du fra? eller hvor går du i behandling? :)
Tak for de rosende ord.
SletJeg er tilknyttet region Syddanmark. Er du startet med noget behandling ? Og hvor henne i landet bor du?
Det er så sejt, at du spiste den der toblerone! Det er vejen frem. Men hold da op hvor jeg kender det der med at vade rundt i forretninger og lede og lede. Ofte kommer jeg ud uden noget, så jeg tager hatten af for dig - du gjorde det.
SvarSletDer er så mange udfordringer, og det er svært at gøre noget anderledes - at spise ude med andre. Men flot du erkender det og forsøger at få nok kalorier ved at få lidt mere en anden gang. Du er godt på vej!
Åh alt den ros fjerner helt al den dårlige samvittighed :)
SletMen jeg ender også nogen gange ud uden noget, eller noget andet som spiseforstyrelsen syntes bedre om.
Det kan bare ik nytte noget, for det er jo lige pinligt hver gang man skal vejes, hvis man ik har tager på. Der er ingen vej udenom, man gør kun vejen længere. Så det skal lige tilpasse ens tempo, så man kan overskue det.