Personlige værdier

Det er vigtig at kende sine personlige værdier, altså er det vigtigt at være bevidst om de ting man syntes er vigtige, skaber motivation, glæde og overskud.
Værdierne kan omhandle forskellige ting; familie, fritids interesserer eller måske ens personlige udvikling?

Hvis man kender sine personlige værdier hjælper det en med at prioritere det man syntes er vigtigst, man får større accept af den man er og de valg man træffer.
På den måde påvirker det ens selvtillid og selvværd, samt skaber motivation.
Fordi de her personlige værdier handler om de ting man vil opnå eller undgå. Det hedder henimod værdier og væk fra værdier.

Henimod værdier / de ting man vil opnå, hmm altså man bestemmer jo selv hvilken uddannelse man tager, hvilke ting man ønsker sig og hvad man vælger at fokusere på. Dette hænger igen sammen med den adfærd og de handlinger man ønsker at udøve.
Dog har man ofte mere fokus på sine væk fra værdier. Disse værdier omhandler de ting man gerne vil komme væk fra. Eksempelvis vil man gerne komme væk fra smerte, frustration, usikkerhed ( anoreksien skriger: fedme og ukontrollerbar handling)

Det gør en mere depressiv at fokusere på alle de ting man vil undgå, derfor burde man fokusere på de til man vil opnå.



Men hvor er det bare svært?
Hvad er det jeg gerne vil opnå?
Og hvad hvis de ting jeg vil opnå ik hænger sammen?

Jeg har fået ros for alt det mad jeg har spist. Det lyder egentlig dumt i mine øre, at få ros for at spise mere mad end hvad normalt er.
For mig føles det som et nederlag, en fallit erklæring som jeg kun kan acceptere med nødt og næppe fordi jeg ved at jeg skal tage på, fordi de siger jeg er undervægtig, fordi jeg ik får min menstruation som en normal "kvinde" gør.
Jeg kan ik finde ud af at fokusere på mine henimod værdier, for det modarbejder ligesom sig selv. Jeg arbejder henimod at tage på, spiser mere end hvad normale bør, så jeg kan en dag får mere overskud, mere energi, nye ting at fokusere på og for en dag at blive gravid.
Jeg arbejder imod mine henimod værdier, fordi alt i mig arbejder imod at jeg skal tage på, i hvert fald ik lige nu. ( men nu er jeg i gang, vægten stiger og det gør mig sindsyg når jeg tænker over det, derfor forsøger jeg at fortrænge det, da jeg føler det er min eneste mulighed ) frustrationerne bliver værre ved tanken om at jeg så bagefter ik kan nøjes med at spise normalt, at jeg bliver ved med at tage på :/

Men hvad kan jeg bruge de tanker til, hvor er alt det gode de lovede? Jeg blev tynd, fik en flad mave? Er det virkelig det værd ? Alt det lort for at få en flad mave?
Kan jo godt se realiteterne, men hvorfor er det så stadig så svært?
Er det fordi fokus ligger på de værdier jeg vil undgå istedet for det jeg vil opnå ?