Kan det være fordi ??

Jeg tænker over hvorfor jeg er ved at falde tilbage i de gamle dårlige vaner, tænker om det er fordi jeg ik kan finde en anden måde at reagere på. Jeg er stresset og føler afmagt over den situation jeg står i.

Jeg har nogen gange bare lyst til at ligge mig ned, ligge og glemme alle bekymringer, blive holdt om, være helt svøbt ind som et lille barn, så intet kan røre mig. Jeg kan ikke overskue alle de krav der stilles, jeg skal ud og vise alt det jeg har lært, stå på egne ben, undervise og rådgive andre. Jeg føler mig mig ik klædt på til at snart gå mod enden, at skulle stoppe med at gå i skole, til at jeg skal til ud og være "voksen-uddannet-Ergoterapeut".
Det stresser mig, at jeg ik selv føler jeg kan leve op til den rolle jeg skal indtage.

Jeg bliver jo nødt til det?
Det er bare sådan et kæmpe skridt,
Jeg føler mig ikke stærk nok nu,
Stærk nok til at turde få så meget ansvar
Ansvar overfor mig selv og andre.

Hvad hvis jeg fejler?
Hvad hvis jeg ikke har de kompetencer der skal til ?
Hvad hvis min usikkerhed spiller mig så stort et minus, at andre ser mig som en lille usikker pige?

Jeg vil jo gerne være stærk, selvsikker og bevidst om mine egne ressourcer og kompetencer. Men... Jeg har allermest bare lyst til at blive lille igen, lille og skrøbelig, en man skal holde om, passe på og pakke ind. ---- men alligevel har jeg svært ved at tage imod den omsorg, som jeg måske har behov for.


Er bare ik et sted i mit liv hvor jeg kan overskue alle de krav der stilles lige nu.
Men der er ingen vej udenom, jeg bliver nødt til at overkomme det, og måske det bliver en sejer når jeg kommer over på den anden side. ( man skal huske at fokusere på det positive )