Har behov for ro i mit hovede

Jeg sætter altid mit vækkeur om aftenen inden jeg skal sove.
Igår sat jeg den til kl 07:00. Jeg prøver at falde i søvn, vågner nogle gange i løbet af natten. Og står igen op kl lidt over 6.
Vågner i virkeligheden aldrig af vækkeuret.

Jeg er stresset for tiden, stresset over den kæmpe synopsis der hænger over mit hovede. Den skal være færdig efter påske.
Jeg står heldigvis ik alene, er sammen med de to veninder jeg har fra mit hold. De er lige så stresset som jeg. De taler om hvordan de er ved at bryde sammen når de kommer hjem, hvordan de virkelig føler og har det. Jeg respondere bare med " vi er jo i gang, det skal nok gå" eller lignende beroligende sætninger som om jeg bare tager let på det.
Men det gør jeg jo ik?
Det tagere virkelig også på mig, føler også det er så stor og fyldstgørende opgave at jeg slet ik ville have kompetencerne til at udarbejde den nu.
Jeg fortæller det bare ik til dem, fortæller ik hvordan jeg reagere på det, hvordan det også får mig til at bryde sammen over andre små ting der sker, som i virkeligheden virker total åndsvagt.
Hvem har nogensinde begyndt at først råbe, blive rigtig vred for derefter at bryde fuldstændig sammen af gråd,,, over at der ik lige var nok mælk til sin kaffe??

Glæder mig lidt til ferie og så igen ik. Kan ik lide at lave ingenting og have for mange alene timer. Kan lide at lave ting som ik sætter for store krav til mig. Og det gælder både i forhold til de personer jeg omgås og det jeg skal lave.

Men sådan kan livet jo bare ik tilpasses efter...