Det er søndag i dag og jeg har haft min sidste vagt (end til videre) Hun ville ringe hvis de fik brug for ekstra hjælp til aften eller weekend. For nu er sommerferie-ræset ovre - for de fleste i hvert fald.
Jeg har først rigtig sommerferie nu. -- 3 uger, til jeg igen skal starte i skole.
Det er snart en måned siden, at jeg sidst har været til samtale, og nu står det lige for døren. På tirsdag er det præcis 4 uger siden og der skal jeg igen til samtale. Er lidt nervøs...
Har jeg nu taget det på jeg skulle. ( jeg tror det, tror jeg ?)
Har i hvert fald vejet mig på vægte rundt omkring ( når jeg lige har haft mulighed for det) Og de fleste sagde 54,7 ca, og det er jo flere dage siden.
Efter planen skulle vægten stå på 55 kg på tirsdag. Så hvis de andre badevægte vejer rigtigt, er jeg jo egentlig ret godt med? PUH!!
Burde allerede nu begynde og tænke over, hvad jeg gerne vil snakke om på tirsdag.
Jeg har bare så svært ved at finde på noget ?
Men bliver nødt til at overveje et eller andet.
Kom endelig med forslag !
Ellers ender det bare med at jeg sidder der og siger " jamen det går fint, det går bedre med maden, jeg træner ik så meget mere - så det hele går jo bare godt?, ik?"
Og helt ærlig, det går da også bedre, virkelig !
Men... Jeg er også bare mester i at fortrænge alle de "syge" ting jeg går og laver.
At jeg stadig går og prøver på at kompensere lidt fordi jeg jo egentlig ikke mener at jeg har brug for at tage på ( det må være spiseforstyrrelsen). At jeg kan finde på at veje mig 3 gange når jeg er på besøg hos min svigermor, bare fordi jeg lige skal se om det nu kan passe at jeg vejer det den siger (igen spiseforstyrrelsen). Eller bare det at tanken om at tage hjem til mine forældre og veje mig mens de er på ferie, så jeg kan gå rundt i hele huset og placere vægten 20 forskellige steder, for at se om jeg virkelig vejer det jeg gør. (det sidste her er dog kun tanker, som BESTEMT IKKE skal føres til handling)
Jeg har stadig svært ved at holde min madplan og føler hurtigt at jeg komme til at spise for meget.
men hey, det er også bare meget mere okay inde i hovedet når jeg jo alligevel skal tage på.
Argh, så igen frygten for at nå målvægten, , hvad så ? hvad gør jeg så hvis jeg spiser for meget ? Det kan jeg jo pludselig ikke længere tillade mig?!?!? ( hello opkast igen !)
Og et andet eksempel var at jeg gik helt i sort da vi forleden blev inviteret hjem til svigermor på KAGE, efter jeg havde fået eftermiddagsmad !!! (fik alligevel af pli slugt et mini stykke kage som også blev nede)
For det er da egentlig længe siden jeg har haft en episode med overspisning og opkast!
Blev egentlig helt stolt da kiggede på kalenderen, wow, det var jo en måned siden jeg sidst havde kastet op!
Jeg blev helt høj!
...men så gik der lige en halv time, hvor tankerne lige fik lov at slippe løs. --- nej hov, du kastede lidt op her forleden ( fordi du syntes du havde spist alt for meget pizza til aftensmad)
havde også spist meget, men det er jo ik normalt at fortryde det ved at skylle noget af det ud i toilettet?
Og bare det at jeg helt havde skubbet det ud af hovedet, så jeg ikke engang kunne huske det, sådan rigtigt...
Hvis jeg ik får det sagt, er det ofte bare som om det aldrig er sket?
Altså kan jeg bare tage mig selv i, gang på gang, at jeg gør ting eller tænker ting, der jo ik er normale :/
Er det mon fordi at jeg har været spiseforstyrret i rigtig længe og den dermed har sat så dybe spor i mig, at jeg har svært ved at se hvad der er normalt og hvad der bestemt ikke burde være normalt at gøre.
Jeg må virkelig bare være super god til fortrænge!
Jeg tror godt, det kan være svært at huske på, hvad der er normalt, og hvad der ikke er. Selvfølgelig ved du det godt, når du nu sidder og kigger tilbage på det, men hvis man virkelig gerne vil tro på, at man klarer det godt, så kan den slags let fejes ind under gulvtæppet, og så lader vi som om, den ikke er sket. DU KLARER DET GODT! At du kastede op den anden dag, betyder ikke, at du ikke klarer det godt. Du behøver ikke at fortrænge det :-) Det er vigtigt at have både det gode og det mindre gode med på vejen. Ellers får du det ikke bearbejdet. Men det ved du jo godt :-)
SvarSletEt forslag til, hvad du kan snakke om til samtalen - alt det, du har skrevet om her, efter du skrev, at du ikke vidste, hvad du skulle snakke om. Det er gode og fornuftige ting at tage op. Bare fordi det går bedre med spisningen, end det har gjort engang, betyder det ikke, at det ikke stadig er vigtigt at snakke om de ting, der endnu fylder. Én ting er at spise, når man er meget undervægtig (det er sindssygt svært, det er slet ikke dét!) og noget andet er at spise, når man er tættere på målvægten - det kan være lige så svært! Bare på en lidt anden måde. Altså, det bliver andre ting, der pludselig er svære. Som du siger, så føles det ikke længere så tilladeligt at spise lidt for meget osv.
Øv altså, jeg synes ikke rigtigt, jeg kan formulere mig i dag. Sige alt det, jeg gerne vil sige. Synes, jeg gentager mig selv og snakker i tåger. Håber, det giver bare en lille bitte smule mening.
Knus
Tak for dine søde ord :)
SletJeg er bare så dårligt til at få ting sagt når jeg sidder derinde. Burde måske spørge om hun vil læse her på min blog.
Føler lidt de har opgivet mig, at de ik tror jeg vil det nok.
Hmm.
Men jeg syntes dine ord giver mening ! Tak