Maden er bare gået så godt!!
Vi har spist ude, alle måltider, er virkelig overrasket over at jeg slet ik har tænkt kalorier, at jeg har kunne spise så meget, og så meget nyt jeg ik aner hvad indeholder,
Har fået frokost ude flere dage, sandwich med pesto, brie og alt muligt. Har fået 3 retters middag to dage i streg. Og vigtigst af alt, jeg har spist op!
Har fået morgenmads-buffet og spist mere end de to skriver brød jeg egentlig skal, efter planen.
Selv eftermiddags måltidet har jeg overholdt, også selvom jeg har spist så meget til de andre måltider.
Jeg har endda fået en cappuccino med (hold fast) SØDMÆLK - istedet for bare at bestille en almindelig kaffe.
Jeg er lidt overrasket over mig selv! (er glad for det.)
Selv her til aften har jeg fået en 7 is-kiks med en del peaunutbutter.
Puh
Så nu må jeg da have rykket mig på den vægt?
Hmm
Måske det også har været lidt nemmere fordi jeg vejede mig inden turen, hvor jeg så at jeg stadig manglede at tage 1,3 kg på, inden samtale og vejning næste tirsdag.
Er det så ret normalt at jeg bare har kunne hygget mig og spist til den helt store guldmedalje, fordi jeg ved jeg alligevel skal tage på?
Hvordan ville jeg mon have ageret hvis jeg ik stadig skulle tage på, men bare vedligeholde??
Dog syntes jeg jo selv at min krop er blevet pænere efter jeg har taget på. Bare det at man igen kan vise sine arme frem igen, uden der bliver kigget underligt på en.
Er endda blevet helt menneskelig med mavedelle? Og det er okay ( bare den ik bliver ret meget større)
Ih frygter den dag jeg når min målvægt. Måske burde jeg planlægge noget godt det skulle ske til den tid. Så man kunne glæde sig bare lidt, istedet for jeg bare går og håber dagen aldrig rigtig kommer.
Selvom man da kan sige at jeg arbejder på sagen.
Er begyndt ar have det okay med hvis vægten siger 55 på tirsdag, så mit BMI ik længere siger undervægtig.
Så er der jo stadig 3 kg fra målvægten.
Puh ! - og de 58 er jo kun minimum.
Burde nok være ligeglad, man kan jo ol se om jeg vejer 58 eller om jeg vejer 62?
Måske jeg egentlig skulle stoppe med at tænke på vægt?
Mine tanker drejer sig pludselig meget om vægt og mad :/ frygten for at tage på er det stadig. Også selvom de her sidste dage er gået helt ud over forventning, så er mit fokus i hverdagen jo stadig hvordan jeg kam spise mest muligt for færrest kalorier. Hvordan jeg kan spare kalorier ved hvert måltid.
Og hvordan jeg tit får dårlig samvittighed hvis jeg har kompenseret lidt for meget, så jeg ender med at spise noget mere til sen aften.
Det er den samme rille, om og om igen.
Sikke et dejligt indlæg fuld af livsappetit og håb. Du gav mig lige et tiltrængt skub. Jeg er fortsat på vej ned ad begrænsningens vej, indstiller mig på at det skal vendes, uden at gøre handling ud af det. Min målvægt er forøget med 2-3 kg :( Fordi anoreksien fik så hurtigt fat igen, så synes de det er mere sikkert. Jeg tror ikke på at det gør en forskel - kun forværring af kroppen. Og kan ikke overskue så meget jeg vil skulle indtage for at komme op og holde vægten der. Jeg føler mig meget mere som "mig" som jeg er nu. Du er simpelthen så heldig at du kan værdsætte din nye krop (er sikker på at den klæder dig!). Nå, men du gav mig indblik i det jeg så hurtigt har fortrængt: hvordan livet skal leves! Jeg får lyst til at gøre som dig. Har lige været til noget krops-halløj, og mærker nu min krop igen. Så besluttede at spise et ordentligt eftermiddagsmåltid og skrive til dig og sige tak. Tak fordi du lige viste mig vejen. Jeg var simpelthen gået den gale vej. Nu følger jeg efter dig - er du sød at se dig tilbage, og kalde hvis jeg er væk igen. Har virkelig svært ved at overgive mig helt...
SvarSletTak, jeg bliver rigtig glad for at høre at mine tanker hjælper dig. Syntes det er en stor ting for mig at vide at det når ud til andre, og bliver læst og bedst af alt brugt i denne her kamp mod spiseforstyrrelsen.
SletHar du nået din målvægt så?
Håber du fik spist en ordentlig eftermiddagsmåltid så :) og det er nu heller ik fordi jeg altid er lige glad for min krop, men kan godt lide at andre en ser min som syg. (som jeg har fået af vide at de gjorde) Føler mig egentlig stadig ik som syg. Er skide god til at fortrænge.
Og du kan altid kalde på mig når du bliver væk og mangler hjælp til at komme tilbage til virkeligheden - væk fra spiseforstyrrelsen
Jeg er tilbage på sporet igen! Har overgivet mig helt! Hvilket jeg aldrig har i samme grad. Nu skal det være! Jeg nåede kun lige i nærheden af min målvægt, men røg fire kilo ned her i løbet af juli. Anoreksien fik lynhurtigt fat. Men jeg kom stærkt igen - har taget mere end et kilo på siden jeg skrev i torsdags. For nu skal det være, helt op til den nye fastsatte målvægt på 58 (3 kg mere end de 55 der var sat). Og jeg vil blive der! Jeg er jo nærmest to personligheder: en når jeg er anorektisk og en når jeg er "fri". Og så er de ret ofte mixede, men sådan skal det ikke være. Jeg VIL være fri! 12 kg skal åbenbart være mit skjold mod sygdommen. Det er en tanke jeg vil lade spire i mit hoved. Hoved forstå det nu: livet skal leves. Dit indlæg var en af flere sammenfaldende motivationer som jeg heldigvis fik grebet i. Jeg er med igen, og er meget taknemmelig. Knus til dig
SletKender det alt for godt, pludselig bliver man bare overtaget af tankerne og man bliver næsten en helt anden.
SletJeg skal også op på 58 (mindst) så kan vi gå efter samme mål!!
Livet skal nemlig leves.
Er glad på dine vegne ! Du er så sej!
Hvor bliver jeg glad, når jeg læser dit indlæg. Det er skønt, at du har gode dage, hvor du formår at nyde livets mange tilbud, uden at maden kommer til at fylde alt for meget.
SvarSletDer er stadigvæk mange kampe forude. Men jeg tror på, at de gode oplevelser er med til, at kampene bliver nemmere at tage.
Da jeg var indlagt, blev det fejret med flag, når vi havde nået målvægt. Nogle fik gaver af nære relationer. Jeg tror, det er en rigtig god strategi at fejre, når du kommer på din målvægt. Tænk på en kamp du har været igennem for at nå så langt. Det skal da fejres med noget rart. Måske noget selvforkælelse. Det er smaddersvært at være på målvægt, og det er svært, at alle andre siger tillykke, når man selv er så ambivalent omkring det. Lad os holde fast i det positive og fejre!
Rom blev ikke bygget på en dag, og anoreksi er ikke en sygdom, der forsvinder nemt. Men heldigvis bliver det nemmere med tiden. Tankerne bliver mindre og mindre betydningsfulde.
Det er bare dejligt med gode dage, desværre skabte det lidt dårlig samvittighed efterfølgende (når man kommer hjem til hverdagen igen)
SletOg man pludselig kommer til at tænke på hvor meget det egentlig er kommet ekstra ind.
Og tak for din opbakning omkring at fejre den dag man når sin målvægt, men kunne godt forestille mig man selv ville stå det med en mega ambivalent følelse. Men det er jo vejen frem! (det skal det være)
Jeg syntes i hvert fald allerede at jeg har flere gode dage end dårlige dage, i forhold til hvis man bare kigger et halvt år tilbage.
Hmm, jeg kan virkelig også få det dårligt når jeg kompenserer.. Eller bare ved, at dér kom vist liiiiige lidt for lidt kalorier. "Ej, det er okay, Maria. Du skal jo ikke tage på, det er fint, du må så få lidt mere imorgen." As if, søde spiseforstyrrelse. Gu' må jeg røv, for imorgen siger du det samme..
SvarSletMen godt at du har hygget dig! Jeg ØVER mig på ikke at tælle kalorier, og det er enormt usikkert, men også utrolig rart ikke at skulle lægge sammen og trække fra hver gang man spiser noget. Og er der nu noget man har glemt at tage med??
Og nej, den eneste forskel der kunne være på 58 kg og 62 kg er måske om du får menses og slipper for osteoporose! Så heeeeelt skidt lyder det jo ikke, vel? Selvom jeg egentlig selv er rædselsslagen for at øge bare halvandet sølle kilo, fordi min læge er kommet til at sige at 56,5 er iorden. Jeg synes det er så latterligt, og kan bare ikke lade være...
Følger dig :DD
Maria // borninthehorizon.wordpress.com
Det er godt at høre det ik kun er mig der får dårlig samvittighed over at spise for lidt.
SletVi må jo bare lidt realitets sans :D?
Jeg øver også stadig på ikke at tælle. Desværre går det ik altid lige godt, men så længere det ik helt styre ens hverdag mere, så er man da på rette vej.
Er din målvægt også på de 58 (min.)
Men ja, håber bare inderligt at man mens. kommer selvom jeg vejer 58 og ik 62. !
Og alligevel, hvor er d et bare åndsvagt, to kg burde ik styre en så meget ! BUM :p