Har hverken energi eller lyst.
ingen ingenting, egentlig :/
Det er en dag hvor jeg ville ønske at jeg bare havde sovet. Hvor jeg ikke vågnede, ikke havde havde stået op. Ville helst bare ikke have været tilstede.
Jeg har grædt næsten hele dagen. Øjnene sviger og er hævede.
Jeg har uforklarligt ikke kunne stoppe igen eller finde en reel grund til at starte.
Jeg har måske grædt fordi jeg ik ville slutte samtalen i telefonen? fordi jeg føler mig alene? ...og ik kan finde ud af tage vare på mig selv. :/
Jeg har grædt fordi jeg ikke føler mig tilstrækkelig nok, ikke hjemme, ikke ude, og slet ik på arbejdet!!
Jeg er usikker på mig selv, og de ting jeg gør og skal til at gøre.
Har svært ved at finde formålet med livet lige nu?
Jeg burde være glad?
Jeg har fået vikar job som ergoterapeut.
Der jo lige præcis det jeg skal arbejde med? Min fremtid.
Det er det jeg har taget uddannelse i? Det er det jeg har valgt? Og vil?
Men,
Mangler bare erfaring. (Og en ordentlig portion selvtillid!!)
Og får der endnu værre af at tænke på at jeg får det sådan her, af at udføre det arbejde jeg skal i min fremtid :'(
Kan jeg overhovedet klare det?
Og hvad er formålet med livet når man bare glæder sig til at sove og ik gider stå op igen?
Jeg kan ik lide at være alene, men det er lettere ( mere tilladt) at græde når jeg er alene. Kan ik lide at blive set når det er. føler mig svag.
Men jeg vil gerne holdes om, aet over håret og opleve troen på at det nok skal blive okay igen.
Min søde kæreste prøvede at tackle mig så godt som han nu kunne.
Jeg er ik helt nem at være kæreste med altid.
Men hans halv hårde ord gik vel alligevel lidt ind.
Det nytter vel ik noget at at sidde og have ondt af sig selv? Bekymre sig og være håbløs.
Jeg har bare ik overskuddet til andet end at reagere i dag.
Det er hårdt for mig at skulle agere i nye omgivelser.
I omgivelser hvor det forventes af mig at jeg påtager en rolle, som også er ny og ukendt.
En rolle jeg ik føler jeg kan udfylde tilstrækkeligt.
Kan ik gøre andet end at håbe det går bedre imorgen og at jeg forhåbentlig får samlet energi og overskud nok til at kunne klare min vagt fredag.
Håber det bliver lettere, helst hurtigt.
Har 3 vagter i næste uge og 5 ugen efter.
Det SKAL bare blive lettere!!
... ellers ved jeg ik om jeg kan klare dagene uden at ende op med at græde ude på toilettet. :/
Årh, øv, sikke da en dag! Jeg kan virkelig godt genkende det med at blive så usikker. Jeg tror dog ikke, du behøver at bekymre dig over, at det er dét, du skal arbejde med i fremtiden - for jeg tror ikke, din usikkerhed skyldes det, du laver. Det skyldes noget indeni dig selv. Hvis du forstår? Det er ikke ergoterapi, der er noget galt med - det er din selvtillid. Og den kan bygges op, så du engang bliver klar til et job ude i fremtiden!
SvarSletJeg håber, som du, at det bliver bedre på dit nye arbejde. Du ER ny, og de ved, at du ikke har erfaring. Jeg ved godt, at du alligevel forventer meget af dig selv, for jeg kender det. Jeg håber og tror bare ikke, at de på jobbet forventer så meget, som du selv gør <3
Tak for din kommentar endnu engang. Jeg læste den på dagen, og dine ord hjalp :)
SletJeg håber mine næste par vagter bliver nemmere
Pyha - det liv :-) Det sku´ være så godt, og så er det faktisk skidt... Eller det er det i hvert fald en gang i mellem. Og så bliver man snydt. Du burde jo være glad, skriver du. Her er du midt i det skønneste vikarjob, men alligevel har du det træls. Øv for det! Eller... måske er der noget læring at hente :-) Tænker, at du måske ikke helt mentalt er klar til den kæmpe udfordring det er at være ny. Du kæmper jo en indædt kamp mod spiseforstyrrelsen.
SvarSletDet i sig selv er jo fuldtidsarbejde skulle jeg hilse og sige. Samtidigt har du så fået et vikarjob (tillykke! det vidner om faglig stor kompetence, du!) - så to mega store arbejder. Det er da klart, du er ved at knække nakken. Pas du på dig selv. Du skal da have lov til noget selvmedlidenhed! Håbløshed... ja, den er sværere. Men jeg tror på, håbet vender tilbage!
Jeg tror på dig. Det er en svær tid, men den går over, og der kommer normaltilstand i dit sind igen!
Jeg kan ikke huske, om du får terapi, hvor I taler om andet end mad? Du skal vist have en selvværdsbooster :-) Du er ikke svag. Du reagerer helt normalt på en ekstrem situation.
Håber, livet allerede er blevet lysere :-)
Håber der er læring at hente og at det vil komme mig tilgode når jeg bliver færdig uddannet engang.
SletDine ord hjælper mig virkelig. Du er nærmest som en ekstra behandler for mig :) og det er altså positivt ment. :) det er jeg glad for!
Tak! Hvor var det dog sødt af dig at anerkende mine indspark på den måde :-) Jeg er smigret og glad :-)
Slet