Prøver så meget som muligt at skjule det, så min stemme ik bliver påvirket når jeg taler i telefon.
Jeg har droppet min aftale i aften, kan ik overskue at skulle ud der.
Det arbejder tager virkelig hårdt på mig.
Jeg er træt af mig selv, kan ik finde hverken overskud eller lyst til at gå i gang med noget.
Jeg havde egentlig fulgt min madplan ( lige med undtagelse af formiddags frugten)
Men jeg har lyst til at kaste op, bare lidt.
Efter min middagsmad prøver jeg at gøre mig klar til at tage ned i byen en smut.
Jeg kan bare ik, ik rigtig :/
Der er noget der trykker.
Jeg tager mig selv i at gå til køkkenet, proppe mig med en portion koldskål og to boller.
Nu kan jeg få følelserne ud.
Men det er svært, det vil ik rigtig op.
Jeg kan ik gøre det, ikke ordentlig.
Jeg føler mig nu bare endnu mere tung og initiativløs.
Jeg ved ik hvad jeg skal :'(
Jeg ved desværre heller ikke hvad du skal. Ikke kaste op i hvert fald. Hvad skal man gøre når det er svært at være til, når man ikke længere må/vil kaste op/begrænse indtagelse/overmotionere??? "Være i det, mærke efter og acceptere og give sig selv omsorg" vil psykologen nok sige. Men hun har endnu ikke lært mig HVORDAN... Du gør det så godt du kan lige nu - og kommer stærkt igen. Sender dig et varmt knus
SvarSletTak :')
Slet