Det hele virker dybt uoverskueligt at skulle komme igennem.
Men på den anden side så har jeg jo også svært ved at finde på noget at give mig til på de dage hvor jeg så har fri.
Heldigvis er vejret da godt.
Kan bare ik sidde stille og nyde solen en hel dag?!?!
Tiden går alt for langsomt i selvskab med mig selv.
Hvilket også resultere i - alt for meget tid til tanker, især spiseforstyrede tanker.
tanker som omhandler mad, om at jeg burde have spist mindre når jeg jo bare sidder ned.
Jeg er træt af at det skal fylde så meget i mit hovede !!!
For tit bliver man jo mere sulten af at gå og konstant tænke på mad, hvad jeg ikke skal spise og hvad jeg først må spise når klokken er tolv, hvad jeg så skal spise kl tre/ halv fire. Og igen aftensmad ? Argh!!
Og så bagefter kommer tankerne om min krop om at jeg bliver tyk fordi jeg ik kan komme til at løbe igen pga mit knæ eller at min mave og lår er begyndt at de store ud.
Der er bare så mange timer jeg ik ved hvad jeg skal få til at gå med ...
Klokken er ikke engang tolv endnu, dagen er kun lige begyndt nærmest?
Så mange timer endnu jeg skal udfylde.
Og kan bestemt ik bare sidde her alene!!
Så bliver det sværere og sværere at skulle holde sig til madplanen, og undgå at hverken spise mindre eller ende ud i en overspisning.
Nu har jeg endda lige fået taget mig sammen til, at overbevise mig selv om, at jeg skulle spise min formiddagsmad.
Men der er stadig længe til frokost.
Og er ik engang sulten alligevel ? Hvorfor så sidde og vente på jeg kan gå ind og lave frokost?!?!?
Ville gerne lave et eller andet, noget som fjerner tankerne om mad og får tiden til at gå hurtigere.
Alligevel er jeg fuldstændig initiativløs.
Derfor tror jeg egentlig det er godt for mig at jeg har fået det arbejde, så jeg har noget at fylde tiden ud med.
Noget som er fastlagt.
Selvom det tager hårdt på mig og jeg langt hellere ville undvære det når vækkeuret ringer kl seks.
Vil ik på arbejde, vil ik tænke på mad, vil ik være alene, vil ik have dagen føles så lang!
Argh, hvad vil jeg egentlig ?
Du har da godt nok også fået en del vagter. Hvordan går det på arbejde? Giver du dig selv lov til at være ny? Er det okay?
SvarSletJeg kender så godt det der med at få tiden til at gå mellem måltiderne. Det kan virke som om, at dagen bare foregår i intervaller mellem måltider, hvor tiden bare skal gå. Jeg tror, det er fordi, når vi spiser, så er der nogenlunde ro i hovedet. Så skal vi ikke tænke, om vi skal spise eller ej, hvad vi skal spise, om vi skal vælge noget andet, hvor mange kalorier er der i det i forhold til det, mætter det osv osv. I tiden mellem spisninger er alle tankerne jo. Og frygten for sult - eller for at falde i. Min dag er også et evigt rend for at få tiden til at gå mellem måltider. Men jeg prøver at være konstruktiv i "hullerne", så tiden ikke føles aaaalt for lang. Laver lidt rutiner. Eksempelvis elsker jeg at ligge på min seng og læse. Jeg udskyder det til om eftermiddagen, så jeg har noget at se frem til. Mester i udskydning :-)
Du kender nok rutinerne - forsøget på at få tiden til at gå.
Nogle dage er det op ad bakke, og det kan være svært at få øje på målet, fordi de mere destruktive tanker rumsterer. Andre dage er heldigvis nemmere. Du er hårdt spændt op for tiden, men du klarer det jo!
Hvor lang tid er vikariatet? Er det så skole igen, eller?
Det begynder faktisk så småt at gå bedre på arbejde. Så det er en lettelse med alle de vagter jeg har foran mig. Men end til videre har jeg min sidste vagt den 4. Så hvis jeg bliver spurgt ville jeg da gerne tage nogle efter, men bare ik så mange i ugen, det bliver lige lidt for meget.
SletOg det er utroligt så ens vi er på madområdet. Dine ord kunne have kommet ud af min mund.
Pyha, genkender mange af tankerne. Jeg er lidt tom for ord, men vil bare sende dig tanker og knus.
SvarSletTak fordi du skriver alligevel.
SletTanker og knus til dig også !