Kære nadia. . . .

Det er tidspunkter som nu jeg burde tænke over. Burde huske på.

Minde mig selv om når jeg er svag, for svag til at se at det er en løgn jeg bliver tilbudt. " det er bare den her ene gang, der sker ik noget ved at gøre det en gang nadia"

Så kære nadia.

Næste gang du begynder at blive overtalt til at overspise og især kaste op. Så tænk på at det aldrig kun bliver til den ene gang. En enkelt gang er med til at starte hele den onde cirkel. Den cirkel du så godt kender. Det vil du ik tilbage i,virkelig. Det er fyldt med skam, frastødelse og smerte.

Jeg ved at du ved præcis hvilken følelse jeg taler om. Også selvom det måske er svært at se inden, det er nærmest umuligt at mærke den smerte som kommer bagefter. Men den kommer..

Den nærmest depressive følelse, som gør at du har lyst til at grave dig selv ned. Får dig til at græde, føle dig svag, utilstrækkelig og ensom.

 

Tænk på næste gang, inden det sker.

Tænk på hvordan tårene triller ned af dine kinder nu, af bare skyld og skam.

Det bliver ALDRIG kun til en gang. 

Så kære nadia, så snart du bare nærmer dig tanken om at det vil ske. Så sig det til nogen. Ring til nogen. Din familie vil elske at hjælpe dig. Og du skuffer den og gør den ondt hver gang det sker og konfrontere dem. 

Og nu skal du ikke bare holde det hemmeligt! Det er noget du ikke selv kan styre. Men du vil gerne stoppe, inderst inde kæmper du imod. Du har brug for hjælp, for alene er du stadig for svag. 

Tá din telefon og ring. Ring til din familie, sig du har det svært. Det ville være det stærkeste du nogen sinde kunne gøre. Se det som en sejer og ikke et nederlag.

Bulimien vil føre til nederlag, gang på gang. Du ved jo godt det aldrig fører noget positivt med sig i sidste ende ?

Lov mig, lov dig selv at du vil læse det her inden og få et tilbageblik på dig selv. Liggende grædende på sofaen midt om natten over det igen er sket. Du vil ikke have at det sker igen. 

Ligemeget hvor meget den lokker, så stå imod. Du skal ikke tilbage i dens fange arme. Du fortjener bedre. Os selvom det er svært at se det nu..."

Tá nu den telefon og ring... Du vil takke dig selv for det i fremtiden.. 

Du vil ud af det her, du vil ik bare tilbage til der hvor du var inden anoreksien.

Det er jo bare som at gå fra er helvede til et andet. 

Hvis du ringer efter hjælp vælger du livet og ikke spiseforstyrrelsen.

Gør det Nadia, tá imod hjælp, tá imod livet. For min skyld, for din skyld. 

Du kan godt stå imod!