De ser det egentlig ikke gang som en reel stigning, da vægten jo svinger med 1-2 kg. Så fik af vide at det nærmere var en vægtstabilisering (for vejede 800 g mindre for 1,5 måned siden).
Men havde jeg vejet et kg mindre, så havde jeg jo fået klar besked på at jeg havde tabt mig. ...
Ih det er bare spiseforstyrelsen der snakker nu. Må det være? Jeg skal jo tage på, jeg skal, skal SKAL!
Jeg vil gerne være fri for den, for spiseforstyrrelsen, for tankerne. Men ved ik hvordan jeg skal gribe det an?
Hvordan skal jeg ændre mig?
Hvordan ved jeg hvad jeg skal ændre?
Hvor jeg skal begynde?
Tvivlen blusser op- - - vil den blive ved med at være en del af mig, måske resten af mit liv :/
Den opfattelse fik jeg lidt i dag...
Syntes egentlig jeg havde en lidt træls oplevelse til samtalen idag. Det var som om de havde halvvejs opgivet mig :/ at jeg skulle tage stilling til om det bare er sådan jeg vil leve mit liv? (Eller var det bare for at provokere mig?)
Men nej? Det er det jo ik, jeg vil ik fortsætte med at leve mit liv sådan.
Jeg er bare ikke selv i stand til at finde ud af hvad jeg skal gøre for at blive rask?
Jeg kan ik selv tænke mig til det?
Kan godt være det lyder dumt. Men jeg har brug for at få af vide præcis hvad jeg skal gøre.
Retningslinjer for hvad der er rigtigt og forkert. Hvornår spiser jeg for meget? Hvornår spiser jeg for lidt?
Vi startede dog op på lidt adfærd jeg skal til at ændre.
Jeg skal ikke veje mig, skal sige til mig selv " nej, du gør det ikke, du MÅ ikke veje dig". ( håber også jeg når at sige hele sætningen til mig selv inden jeg allerede står på vægten)
Og på den måde kan jeg jo så heller ikke regulere maden ud fra det dumme tal der pupper op på displayet.
En anden ting jeg skulle arbejde på, var at spise hele mit eftermiddags måltid og ikke bare tænke at jeg nok vil komme til at spise mere til sen aften. For det er jo i følge vægten ikke nok mad der kommer indenbors, i forhold til hvis jeg skulle følge vægtstigningen
Kan godt lide at have noget konkret jeg skal gå efter.
Jeg skal til at bearbejde tingene, ikke skubbe dem væk..
Men hvordan ved jeg hvad der skal bearbejdes, hvad er mig og hvad er spiseforstyrrelsen?
Er vi groet sammen til en? Og vil den nogen sinde kunne trækkes ud af mig, efter alle de år, alle de rødder der er så dybt inde i mig.
Den har sat dybe spor i mig, forgrenet sig rundt i min hjerne.
Den sender mig nærmest uafbrudt kommandoer om hvad jeg skal og burde gøre. Og når jeg føler mig svag, er den der med det samme. Får mig til at føle mig forkert, utilstrækkelig og ude af kontrol.
Disse følelser spredes og ender ofte ud i angst og afmagt.
Den får mig til at tvivle på livet og på dets formål.
Den er min fjende, min tryghed, mit helvede, og den fylder en stor del af mit liv uden jeg selv er opmærksom på det.
Jeg vil gerne ændres, men har svært ved selv at ændre :/
Okay, nu er jeg måske vildt irriterende - kostplan, kostplan, kostplan :-)
SvarSletEj, jeg ved godt, at jeg har sagt det før, og jeg ved også, at du hader at være afhængig af den - og begrænset af den. Men du efterlyder noget KONKRET at forholde dig til, nogle retningslinjer for, hvad der er for meget, og hvad der er for lidt. Hvis nu du beslutter dig for at følge kostplanen til punkt og prikke, bare en uge eller to, så kan du finde ud af, hvad du skal spise - helt konkret - og så har du noget at forholde dig til. Så skal du ikke selv finde ud af, hvad der er for meget og for lidt - for det er jo det, du ikke kan lige nu.
Igen, undskyld hvis jeg er alt for irriterende - det er altså virkelig kun kærligt ment. Jeg bliver bare lidt bekymret, fordi jeg netop selv har oplevet at blive afsluttet, fordi jeg ikke tog ordentligt imod ifølge deres ord, ikke tog ordentligt på og sådan. Jeg vil dig bare gerne det bedste, og håber, det er okay, jeg siger det. Jeg kan jo i princippet heller ikke vide, om det er den rigtige måde for dig at gøre det på, det med at følge kostplanen slavisk, det er bare min erfaring :-)
Knus og tanker til dig.
Du er overhovedet ikke irriterende.
SletSyntes bare jeg følger den, i hvert fald i store træk.
Får mit ymer (400g) med drys oveni
Skal blive bedre til frugten om formiddagen.
Men ellers får jeg også de 4 halve stykker rugbrød til middag med pålæg ( godt nok uden smør, men nogen gange med Mayo)
Eftermiddag syntes jeg nogen gange er svær, for hvordan ved man at kagen vejer 100g? Hvordan ved man at der er 330 ml is, og hvad hvis den er i en vaffel med chokolade også?
Og hvad er en frugt, hvis man vælger at spise blåbær ?
Og en bolle er der meget mere end to stykker knækbrød ?
Igen med aftensmaden, 1,5 dl ris eller pasta, hvor meget er det? Vil ik til at veje min mad.
Er det okay mine proteiner kommer fra æg nogle gange. Hvad hvis jeg får tærte, pizza eller æggekage ? Hvordan ved jeg så om jeg får for lidt eller for meget?
Og sen aften ender nok alt for tit i chokolade eller lign. Kan godt lide at spise meget om aftenen egentlig :/ der er det nok lettest.
Spis, spis, spis. Uden kostplan. Spis hvad du har lyst til, indtil du mindst er mæt. Spis de seks gange om dagen. Vi må gerne spise meget. Vi må ikke begrænse os, for så får vi for lidt. Giv slip på kostplanen. Du ved godt hvad der er varieret kost - og und dig selv at spise noget usundt. Det fungerer for mig, også selvom det var angstprovokerende i begyndelsen, for det er frihed! Væk fra regler og kontrol. Jeg tror på at det er vejen frem for mig :-)
SvarSletVille også allerhelst bare kunne spise, spise når jeg var sulten og stoppe når jeg blev mæt.
SletMen tit har jeg bare svært ved at både finde ud af hvornår jeg er sulten, og igen også hvornår jeg er mæt.
Tit kommer min mæthedsfølelse af at jeg tænker "ej nu burde du være mæt - så er jeg mæt"
Men med det med at unde sig selv de usunde ting, det er også oftest om aftenen jeg får det :)
Tak for din kommentar . knus
Der er mange gode råd :-) Skal man spise efter kostplan, eller skal man følge sin krops signaler? Sidstnævnte er selvfølgelig mest ønskværdig... men det er bare næsten umuligt, når man er spiseforstyrret. Jeg er tilhænger af kostplan - i hvert fald i den periode, man skal tage på. Det er jo ikke naturligt at spise så forholdsvis meget, som vi skal... Vi skal jo øge. Derfor er vi også nødt til at "overrule" vores kroppes signaler. Vi skal spise, selvom vi er mætte.
SvarSletSå - mit bedst bud er som Krokudullen så godt skriver det. Følg planen!
Snakker du med en diætist egentlig? Det vil være godt for dig at få vendt de problemstiller, du konkret står over for. Står der smør på din plan? Jeg spiser 5 halve med smør til frokost. Det er ikke vildt vigtigt, at kagen vejer præcis 100 gram. Men en småkage er ikke en kage :-) Der går mange blåbær til en frugt. Jeg mener, der går 20 druer eller 25 jordbær til en frugt :-) En bolle er mere end to knækbrød, men du må gerne spise mere - bare ikke mindre. Du skal jo tage på!
Hvis det er nemmere for dig at spise om aftenen. Hvorfor laves din plan så ikke på den måde, at du skal spise mere til senaften? Det ville da give mere mening.
Har du ikke smidt din badevægt ud endnu? Væk med det bras. Det er en lettelse at undvære den.
Det lyder som om, dine problemer virkelig blusser op igen lige nu. Det er helt normalt. Der er to rigtig svære steder i øgningsfasen: at komme i gang og lige inden målvægt. Du og jeg skal have taget det sidste på! Hvor meget mangler du endnu?
Og lige en tilføjelse... kender du tallerken modellen? I stedet for at veje ris og andet, så skal det fylde 2/5 af tallerkenen. Altså - 2/5 kulhydrat/stivelse, 2/5 del grønt og 1/5 del protein. Den model øvede vi meget i Risskov, og den er god, fordi den kan bruges overalt.
SletTak for din kommentar :)
SletMen syntes jo også jeg følger kostplanen (så godt som jeg nu beskriver det i min kommentar til krokodulle.
Skal snakke med diætisten på tirsdag, så må jeg lige forklare hende om mit lille dilemma her.
Badevægten har jeg ikke - ikke selv. Det sker når jeg besøger andre med badevægte på badeværelset. ( det var da egentlig flovt at skrive ned?)
Med hensyn til målvægten så mangler jeg stadig 4 kg (min. selvfølgelig) siden min sidste vejning. Hvor meget mangler du ? og ja vi skal have det sidste på. selvom det er svært.
Og til sidst tak for tippet med tallerkenen, har ik hørt om denne form. Men den minder vel lidt om Y-modellen.
Men igen tak for dine ord, de hjælper mig altid (:
Wow, det er første gang jeg ser en med de samme tanker. Jeg er næsten lige som dig, bortset fra jeg aldrig har kastet op eller overspist - kun spist for lidt og dyrket for meget motion. Jeg syntes ikke at jeg fik særlig god hjælp på ungdomspsyk så jeg har selv klaret kampen. Jeg bor også i Esbjerg.
SvarSletEr glad for du skriver !
SletEr du blevet bedre?
Helt underligt at høre fra en fra Esbjerg.