Du har spist for meget, nadia
( men tanker kører stadig på mad, føler mig sulten. Eller føler mig i hvert fald ikke mæt)
Har spist mere end hvad der står på planen, tror jeg. Har dog hverken vejet eller målt mit mad.
Men er sikker på det er mere.
Flere kalorier
Tanker skriger af mig
" som om du har anoreksi, se bare hvor meget du spiser, du kan slet ik stoppe"
" du bliver bare ved og ved med at proppe dig med mad"
" og tænk bare, det fortsætter, selv når du har nået din vægt, du bliver tyk. Du kan jo ik styre dig"
GROVÆDER!
Jeg prøver at overhøre dem. Men de rammer bare så hårdt, spiseforstyrrelsen ved hvor og hvornår den skal gribe ind, hvornår den skal få mig til at vende tilbage.
Men jeg vil ik tilbage
Men jeg vil heller ik blive tyk
( og jeg bliver jo tyk af at blive ved med at spise? og ik blive mæt)
For er jeg i virkeligheden sulten?
Eller er det fordi der er noget andet galt som jeg pakker ind i aktiviteten at spise.
Spiser jeg bare mine følelser??
Og hvad gør jeg så?
Hvad gør man ved det?
Indeni føler jeg mig som en tyk pige,
En tyk pige der sidder alene,
Alene hjemme og spiser
Rettere ment, propper sig med mad
Slik, chokolade og kage
Kaster det ind uden egentlig at hverken smage eller nyde maden.
Bare æder fordi hun ik kan andet
Æder fordi hun keder sig
Æder fordi hun føler det som den eneste ting der virkelig kan fylde hende ud.
Kan godt være, at jeg ikke ER den pige, men føler mig som hende, har hendes følelser og det skræmmer mig.
Jeg vil ik være sådan.
Jeg prøver ihærdigt at fylde så meget af min tid ud med andre ting, så jeg ik ender op alene hjemme, med tanker på mad og følelser som hende.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at undgå det.
Men måske er det ik godt at undgå det?
Måske jeg burde bearbejde det.
Hvorfor føler jeg mig som hende?
Hvordan kommer jeg videre?
Hvorfor skal alt bare dreje sig om mad?
Hvor findes den gyldne middelvej ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar