Jeg har nemlig været på virksomhedsbesøg hos HTH i dag, fordi de nu vil bruge ergoterapeuter i den produktudviklig så de kan få større markedsandel inden for området omkring funktionshæmmede.
Men nok om fagsnak..
Da vi ankommer til HTH, står der fint dækket buffet op, med rundstykker, winerbrød pålæg samt te og kaffe.
Jeg tager kun kaffe, og kan allerede her mærke de andres blikke og nærmest læse deres tanker "hvorfor spiser hun ik' en rundstyk?"
Jeg kunne ikke, jeg havde jo spist morgenmad?
Dette gjorde jo bare sådledes at vi ikke fik den vandte pause til formiddag = ingen mad ( skulle jo ik gerne bare selv sidde der og spise mens de andre ikke spiste)
-Fik min middagsmad
- Fik 2 pølsehorn til eftermiddag ( det er ik en del af listen, pølsehorn. Men 2 er meget!. Dog kunne jeg jo godt spise dem, skulle jo gerne vise min søster at jeg godt kan - tror egentlig også hun blev lidt overrasket over at jeg ville have nr. 2)
- Jeg fik min aftensmad og kom selv med ideen at gå op i netto og købe chokolade til min sen aftens måltid.
Turen i netto gik så med at vælge ting fra og til. Så ville jeg helst have den der chokoladebar med peaunut butter i ( peaunut er jo = sund fedt = ik federe mave)
JEG valgte dog den fra, fordi jeg havde mere lyst til noget andet, og efter nogen overvejelse valgte jeg en rittersport 100 g og det var den fede med kiks i. Og jeg følte stadig jeg havde lyst til mere?!?
(550 kcal - BUM )
Det var også mere end hvad planen siger, den siger jo kun 75 g chokolade.
Jeg har dårlig samvittighed, kan ikke overskue tankerne.
Jeg er overbevist om at jeg nu har taget mere på end jeg reel skulle på torsdag, at jeg er blevet bekræftet i at jeg ikke ken styre det, at jeg spiser uhæmmet, at jeg vil blive tyk :(
Kan ikke ikke overskue at skulle træne med alt det skolen kræver af mig lige nu. Men jeg kan jo ik bare lade være ? Jeg bliver nødt til at træne. Nu kaan jeg mærke spiseforstyrrelsen igen taler til mig, lokker mig til at skulle gå imod min behandling, at jeg skal blive ved med at være fanget i dens
" Nadia, du kan jo ik bare spise en rittersport uden at skulle træne i den her uge, du trænede heller ik sidste uge"
... Men træning skal ik være en pligt, og slet ikke en aktivitet for at forbrænde kalorier mere.
Det skal være af lyst og fordi jeg føler det giver mig overskud og energi.
Det er bare lidt svært ikke at udelukke det første når man har spist for meget chokolade og 2 pølsehorn oveni.
Din frustration skinner igennem. Jeg kan virkelig godt forstå, det er svært - men du gør det rigtige! Du giver anoreksien baghjul. Tankerne er slemme, men de bliver mindre, jo mindre energi de får. Og mindre energi får de ved at spise mere. Du gør jo det rigtige. 2 pølsehorn er ingenting. 1 plade rittersport er ingenting i det store regnestykke. 25 gram chokolade i ny og næ betyder jo ingenting. Det ved du også godt :-)
SvarSletDet der betyder noget er livet! Livet er det, der foregår, når tankerne får lov til at være gode og ikke fordømmende.
Sikke jeg ævler. Jeg vil bare udtrykke min respekt for dig. Du er så godt på vej. Tankerne skal nok blive mindre over tid. Jo flere gange du udfordrer de svære ting, jo mindre bliver tankerne.
Tak :)
SletMen ih hvor kan tankerne bare overdøve alt hvad der hedder fornuft
Selvom tankerne siger noget andet, så synes jeg, du har klaret det godt i dag! Virkelig! Jeg synes, det er sejt. Og som Bettina siger, betyder lidt ekstra ikke noget i det store billede. Men jeg ved, at det ikke lige er, hvad anoreksien vil overbevise en om. Og som du selv siger, fik du ikke din formiddagsmad. Det burde måske fremhæves med stor, fed skrift i stedet for lille - DU FIK IKKE DIN FORMIDDAGSMAD! :-) Altså, var du i underskud, så hvis du overhovedet har fået ekstra kalorier, så er det minimalt :-)
SvarSletJaa kan jo kun sige at med fornuften så ved jeg det jo godt, og hvis det omhandlede en hver anden end mig selv havde det også været anderledes. Men som jeg skrev, tankerne fjerner bare alt hvad der hedder fornuft,
Slet