Jeg får ik rigtig skrevet så meget, føler ik rigtig jeg kan få ordene ud.
Magter heller ik rigtig at få læst de andre blogs jeg følger.
Jeg har egentlig ik travlt, udover jeg snart skal starte op på et nyt modul ( flere krav man skal leve op til)
Jeg havde ik taget på sidst jeg var hos diætisten. Blev faktisk skuffet, overraskende nok. Men havde bare virkelig regnet med det, følte jeg virkelig kunne mærke det på mit tøj, se det på min krop. Det kan bare ik passe den ik var steget.
Ville hellere have at vægten steg og ik bare en følelse af at kroppen bliver større.
Selvom jeg stadig hader at få kommentar fra bekendte som kritiserer at jeg ik kan passe en jakke i størrelse L. " så må du jo spise noget mere, træne noget mere eller hvad det er du gør".
Jeg bliver bare så sur, jeg træner max en gang i ugen og ikke engang der giver jeg mig fuldt ud, overhovedet. Jeg spiser også kiks, chokolade, kage is og alt muligt. !!!!
Det er bare stadig svært at spise nogengange, ik så meget når der ik er noget pres.
Men så snart at jeg ved at andre måske kigger og bedømmer det jeg spiser, så går jeg bare helt i baglås.
Eksempel i dag hvor vi var til barnedåb.
Så øh, kan ik engang få mig selv til at skrive det nu, ville have skrevet jeg havde svært ved at spise. Men havde jeg nu det? Jeg spiste jo? Tog godt nok ik vildt meget tunmousse og kun et lille brød til forret, og jeg tog godt med kød, 4 skiver ( godt nok ik vildt store) og brød samt salat med dressing til hovedret.
Og dessert tog jeg kage, og to slags is. Spiste kun isen dog.
Og så til min aftensmad blev kun til en skål kylling stykker og salat med karrydresding.
Sen aften en Mars is og to frugter.
Nu går tankerne bare om har jeg spist nok? Har jeg spist for meget / for lidt?
Det er svært at tage stilling til :/
Ih. Kan bare slet ik få tankerne ud lige nu, kan ik formulere mig, udtrykke mig eller noget !
Dermed dårlig samvittighed over ik at spise nok, spise for meget, ik få trænet, ik følge min plan, ik tage på, ik læse på mine blogs, ik få studeret til næste modul, være for tynd, føle mig tykkere, være for stille, være jaloux og lyst til at bruge flere penge end jeg egentlig har.
Nogen gange har jeg bare lyst til at råbe ud til verden og forklare hvorfor jeg er som jeg er nogen gange. Hvorfor jeg ik kan drikke andet end light, hvorfor jeg ik spiser pommesfries, og især hvorfor jeg ik skal have børn nu!
Har ellers sagt for mig selv ( fordi jeg er træt af at folk spørg " skal i ik snart have børn") så bare sige NEJ, det skal vi ik, det kan vi ik? Fordi jeg ik kan, jeg kan ik fordi jeg har sultet min krop, trænet for meget og kastet op i rigtig lang tid. Så jeg har altså kørt min krop så langt ud at den ik har overskud til at opretholde en cyklus.
Ved ik hvorfor jeg bliver så irriteret, vi ville jo nok heller ik, selvom vi så kunne, ik endnu.
Ih igen kører jeg rundt i det samme.
Hvad er formålet ?
Hvorfor spiser jeg ik bare meget og hurtigt så jeg kan tage på?
Jo hurtigere jeg kommer op, bare op så jeg ik er undervægtig længere, det er 3 kg det handler om. Så kunne jeg få lov til at holde en pause der med øgningen.
Men det tør jeg bare ik :/ tænk hvis jeg ik kan stoppe igen, tænk hvis det løber løbsk.
:/
Jeg synes, det er forståeligt, at du bliver frustreret og irriteret, når folk bliver ved at spørge om sådan nogle ting. Du er jo også selv ked af, at det er sådan - og så er det da ikke fedt at blive mindet om det! Jeg synes, det er ganske forståeligt..
SvarSletMht at læse med på de andre blogs, så synes jeg ikke, du behøver at have dårlig samvittighed. Vi ved alle sammen, at de forskellige har det svært - og de fleste kender til det med det manglende overskud. Så jeg tror, der er forståelse for din situation :-) ^
Og så kan jeg ikke lade være med endnu en gang at foreslå at følge kostplanen til punkt og prikke. Jeg ved, at det ikke føles kontrolleret, men måske vil du efter noget tid begynde at føle det som en form for kontrol? Det skete i hvert fald hos mig. Jeg nægtede i mange år at spise efter en kostplan, fordi jeg syntes, det virkede sygt, og at jeg da ikke gad rette mig efter sådan en. Nu synes jeg, at det er trygt, og det gør, at tankerne fylder mindre, end de gjorde, da jeg ikke fulgte kostplan. På den måde er der også mindre risiko for, at vægten løber løbsk. Ikke, at jeg tror, den gør det alligevel, men altså. Der er kontrol med det - også fra diætistens side. Undskyld, hvis jeg er irriterende, nu jeg foreslår det IGEN. Det er kun, fordi jeg føler med dig.
Knus <3
Du er overhovedet ik irriterende. Syntes bare at det er helt umuligt at følge den kostplan når jeg skal til noget, eller bare et eller andet ud over normal hverdag. Men er faktisk begyndt (næsten) at følge den til hverdag, når dagene er normale. Godt nok stadig med et lille strejf af kontrol.
SletOg tak for din kommentar :)
Ja, det er også rigtig svært, når man skal til noget. Især når det er noget, hvor man ikke rigtigt har indflydelse på, hvad der bliver serveret - og det sker jo, hvis man har et socialt liv :-) Men jeg synes, det er virkelig sejt, at du er kommet tættere på at følge den til hverdag! Stærkt!
Slet