søndag den 28. april 2013

Weekend

Syntes weekenden er gået alt for hurtigt, kan mærke at jeg har fået det bedre.
For selvom mad stadig både fylder og betyder meget, så går jeg nu ikke længere kun og fokusere på netop det.
(Betyder det så at jeg syntes det er blevet mere legal at spise lidt anderledes end hvad planen siger?)
Nu må vi se hvad vægten siger på torsdag. Det giver da et objektivt billede af om jeg har fået nok.
Jeg føler mig dog gladere, har mere lyst til livet nu.
Selvom jeg har bedst af at holde mig i gang med noget.
Det er som om at jeg bliver nødt til at lave noget for at gemme spiseforstyrelsen væk.
Kan ik helt finde ud af om det så er godt eller dårligt?
For så snart jeg er alene og ingenting har at give mig til, så fylder den jo pludselig meget?

I fredags passede jeg min dejlige niece og gik en lang tur i skoven med hende og "morfar". Elsker det er ved at være sommer, vejret gør virkelig noget godt for mit humør.
Lørdag gik med at cykle rundt i byggemarkeder, på marked og spise hjemmelavet pizza hos far.
Søndag stod på morgenmad hos svigermor og ellers nogle timer i haven.

Jeg kan godt lide at være i gang, men kan ik klare at blive stresset eller presset.

Jeg har dog overvundet lidt af en kamp i dag. Morgenmad hos svigermor, rundstykker!!!!
Jeg plejer helst at skulle have min morgenmad mindst en time efter jeg er stået op, ellers får jeg det dårligt. Men i dag gik der over to. Blev svimmel, men kunne alligevel mærke at kroppen nu havde en del mere at stå imod med.
Plejer også altid at få enten rugbrød eller yoghurt. Så rundstykker var svært, især når det ik foregik hjemme.
Men jeg klarede det, spiste en rundstyk med ost, et kogt æg og lidt kiwi. ( godt nok ik meget ) det var svært, så det var okay.

Det er vildt så voldsomt angsten ramte mig da jeg fik af vide at vi skulle derom og spise morgenmad. ( hvordan kan jeg nu kompensere??)

Det er nemmere hvis det bare er som det plejer.
Er derfor lidt nervøs for når jeg skal i praktik, kommer jeg til at få en pause om formiddagen til at kunne spise min mad der? Hvornår får jeg fri og hvis det er sent hvornår skal jeg så spise min eftermiddag s mad? Hmm.


Torsdag fik jeg nemlig af vide jeg skal i praktik i Ribe, håber jeg kan overkomme det. Det handler om 4 uger, hvor jeg skal derhen og skrive opgave ved siden af.
Har snakket med en behandler, hun siger det er helt normalt at man i pressede situationer finder tryghed i de gamle vaner. Hvilket betyder at spiseforstyrelsen får mere magt, og så er det bare samme kamp om og om igen.

Der er dog ikke noget at gøre, bliver nødt til at gennemgå det, heldigvis har jeg en dejlig familie der støtter mig.


Spiseforstyrelsen vil dog bilde mig ind og siger med meget overbevisende stemme:

"du da ik tynd, hvordan kan du da overhovedet være undervægtig, det passer ik"

"Du må tage dig sammen, du kommer til at tage alt for meget på, bare vent når du når din målvægt vil du føle dig tyk, tyk , TYK. Og du vil ikke kunne stoppe, du vil blive ved med at tage mere og mere på, du vil blive fed, du vil ik kunne stoppe med at spise, du vil ik have energi til at træne, du vil intet kunne forbrænde med det knæ"

" du bliver nødt til at passe på nu, du ved jo godt hvor høj du bliver når vægten falder, hvor tryg du bliver når du kan mærke dine knogler, så ved du at du har kontrol"

" vægten siger jo kun at du vejer for lidt fordi du ik drikker nok, det er kun væske du mangler"





..,. Men jeg tror ik på hvad den siger til mig, jeg vil ik tro på det.




..... Men den er god til at overbevise og skaber tvivl - hver dag :/

.......,,, men jeg vil være rask, der tager lang tid, men det sker.
Det er bare svært at se sig selv blive større, man har jo været vandt til at se sig selv som "tynd" og tænkt det som normal, så er det da klart at man kommer til at føle sig tyk

2 kommentarer:

  1. Det er nemlig rigtigt, hvad du siger. Det er klart, man kommer til at føle sig tyk, når man er vant til at se på noget andet. Jeg synes, det er virkelig godt gået, at du fik spist rundstykker til morgenmad! Sådan! :-)
    Jeg kan godt høre, at tankerne stadig fylder meget hos dig, og det er der ikke noget at sige til. Men alligevel vil jeg også fortælle dig, at jeg fornemmer fremskridt og udvikling lige så stille. Du kæmper sejt :-)

    SvarSlet
  2. Åh er bare altid så glad for dine kommentare, Det er så dejligt at få respons på det man skriver.
    Og igen tak for de søde ord :)

    SvarSlet