Handlinger frem for tanker

Har i dag været til samtale, jeg startede selv ud med at jeg har svært ved at fortælle om hvordan jeg har det til andre når de spørger.
Jeg svarer ofte bare med " det går fint"
Og det gør det jo også på en måde?
Men hvordan fint? Hvad er fint?
Er det bare fordi jeg stadig går på mine ben, at jeg stadig trækker vejret, at jeg spiser hver dag?
Hvis min behandler skulle svare på hvordan det gik med mig, ville hun sige; langsomt. For jeg stiger meget langsomt i vægt og jeg bliver ved med at holde fast i tankerne.

Tankerne går ud over mine handlinger. At jeg ik ret tit når at handle i nuet, Giver min krop det den har lyst til og behov for. Hvilket vægten jo også viser.
Jeg tager på, men igen - langsomt. For langsomt.

Det råd hun gav mig var, at jeg skulle fokusere mere på handling istedet for tanker.
Tankerne er det sidste der forsvinder af sygdommen ( hvis de da overhovedet går væk)
Men altså handling handling handling.
Give noget af kontrollen væk.
Det bliver angst provokerende, utrygt, ubehageligt og direkte skræmmende.
Jeg skal bare indse at det er det der skal til, før grænserne rykkes, før vægten stiger, før min krop bliver "glad" igen.

Jeg vil være stræk, og derfor vil jeg også forsøge at slippe kontrollen mere og mere, overlade den til andre. ( er det her virkelig et råb om hjælp om at der er nogen der skal komme og overtage noget af min kontrol, vælge min mad, lave den til mig uden jeg ser hvad der kommer i den, måske endda øse en passende portion op til mig)
Puh, får helt hjertebanken, klump i halsen og bliver svimmel bare ved tanken :/

Men, men, men ...
Første skridt er allerede sket her til aften hvor jeg fortalte kæresten om samtalen.
Vi skulle ud og spise efter vi havde været til møde.
Han skulle så bestemme hvor vi skulle hen og spise. Valget faldt på den græske.
Tankerne begynder allerede her ( olie, olie, olie, store mængder olie, du bliver tyk)
Men jeg gjorde det! ( Altså ik - blev tyk) jeg spiste græsk olieret mad, vi Fik en menu til to, så vi fik det samme.
Jeg kunne lide maden! Og vi hyggede os.
Succes !!



Det nytter ik noget at bare holde sig fast i tankerne, de giver jo aldrig mig lov til noget så? ( Kun at kompensere mere)
Det er handlingen der gør forskellen! (selvom det så giver angst, dårlig samvittighed og meget andet)

Man kan jo altid starte i de små doser?

Det bedste råd i dag: træd til handling i nuet, overdøv tankerne, jo flere gange man overkommer disse svære situationer, jo længere kommer man på at blive rask!