Tænk at jeg virkelig kan tænke sådan her . . .

Så blev det atter søndag. 

En weekend er slut og hverdagen starter igen imorgen. ( knap for mandag-tirsdag skal jeg ik i praktik)

Det meste af søndagen er desværre blevet tilbragt på sygehuset. 

Min kære oldemor har nok ik så længe igen. Blev ringet op og fik beskeden om hun nær var død. Farede ind på sygehuset, hun var dårlig, hun blomstrende op og alligevel er det slut :/ Kan virkelig ikke forstå oplevelsen, er forvirret. 

Hvordan kan man gå fra at lægge og være ved at dø, med flere dødstegn og alle græd, til at blomstre op? 

Jeg gik ned på cafeteriet med min far, efter vi havde været der i to timer. 

Jeg skulle jo ik gå glip af min eftermiddags mad. ( blev dog kun til en chokolade bar = ik helt nok ) 

Men da vi kom op igen, sad oldemor op, hun snakkede og drak smertestillende. 

Hun var stadig "frisk" da jeg tog hjem derinde fra, men hun har sagt farvel. 

Håber på en måde bare hun får fred :( 

Jeg er ked af det, men hun er jo også gammel. 

Men, der er noget jeg må skrive; for tænk at jeg i sådan en situation stadig kan være så egoistisk og tænke på mad. Mad som jeg alligevel ik fik let ved at springe over. 

Jeg har levet rimelig ensformigt idag, rugbrød eller grovboller med ost ( til alle 3 hovede måltider) og så en del chokolade for at hive nogen kalorier hjem ( skal jo snart vejes). 

Jeg har bare ik haft lyst til andet, eller ro til andet at spise. 

Normal mad giver virkelig uro i hovedet, har svært ved at beregne i mit hovede hvor mange kalorier der er i en portion aftensmad. Og det har jeg altså ik kunne magte i dag. 

Igen mad, vægt, kalorier....

Jeg er begyndt at blive mere og mere nervøs for tirsdag ( vejningen) har ik vejet mig i en måned, og den skal ( efter planen) stå på to kg mere end sidst. 

Tænk hvis den ik gør, så er der bare flere kg der skal indhentes ( men glad anoreksi)

Men hvad hvis jeg har taget mere på ? ( angst, så kan jeg lige så godt droppe at skulle spise ved veninden onsdag) kan slet ik magte at tage mere på end præcis  hvad jeg skal, og ja helst mindre :( 

Jeg må dog have taget på med alt det chokolade jeg spiser, hver dag snart. Jeg er helt begyndt at slå ud i hovedet af set :/ plejer altid have sådan en ren hud. 

Burde egentlig bare tænke at de her tanker er ligegyldige og latterlige. 

Men, 

Lige nu er jeg helt flov over at poste det her indlæg. 

Tænk at jeg virkelig kan tænke på det her mad/vægt...

Tænk at det kan fylde så meget, at det stadig kører rundt i mit hovede,

selv når jeg står inde på sygehuset, og så i sådan en svær og trist situation. 

Der er sgu da ik andre i verden der tænker "ej nu kan jeg spise lidt mindre her til eftermiddag, husk lige at sug maven ind, dine lår ser tykke ud når du sidder eller du skal helst stå op ( så forbrænder du mest) " og ja flere tanker kørte rundt. 

Jeg lægger jo bare ik sådan bevidst mærke til tankerne mere.

Jeg kan jo godt selv se, når nu jeg skriver det ned, at der er sygt :/ 

Men min anoreksi bilder mig ind, alt imens at jeg skriver det her " du er jo ik syg?!?! hvis du var syg havde du nok ik spist de 100 g chokolade eller det andet du har spist her til aften, din grådige og egoistiske pige!"

Iih . . . 

Følelsesmæssigt påvirket

Tårene triller bare ned af mine kinder