Negativ og ked af det :/

Jeg hader mit knæ, hader at jeg ik kan træne, hader at jeg ik kan noget som helt.
Træning plejer at gøre mig glad, gør det hele lettere.
Ihvert fald når jeg træner med nogen og har det sjovt.
Nu kan jeg ik træne på de hold jeg pljede at gøre med veninder, far eller bror.
Jeg kan ik få mig taget sammen til at selv tage derhen.
Jeg får dårligere og dårligere samvittighed over det går så lang tid imellem.
Pausen på først 2 måneder efterfulgt af ganske få ganges træning og igen pause på over en månede, det piner mig!

Jeg kan let ik rumme følelserne.

Ville have været nede og træne i dag, men hvad nytter det ?
Kan jeg overhovedet opbygge muskler inden jeg når man normalvægt?
Eller tærre det bare mere på min krop?

Jeg er bange for at have tabt det muskelmasse jeg har opbygget og spiseforstyrrelsel fortæller mig at jeg grunden til at jeg ik tager så meget på er jo fordi at jeg ik længere træner og derfor taber muskelmasse. Jeg kan jo mærke på mit tøj at det bliver strammere.

Forleden prøvede jeg et par bukser osm jeg overhovedet ik kunne passe for 3 måneder siden og nu kunne jeg næten :/

IIH!

Og min stakkels kæreste bliver virkelig sat på prøve, han skal ik sige en lille ting forker før det forfrejer hele min tankegang.

Igår sagde jeg "Jeg har i hvert fald fået nok fedt her til min middagsmad" ( fordi jeg havde fået rugbrød med en hel avocoda PLUS mayonaise på!
Havde det virkelig svært ved at få det ned og blev gentagende gange nødt til at sige højt "Din krop har godt af det"

Da jeg så fortalte det, fik jeg kommentaren " Hvordan kan det så være du ik har været nede og træne?"

Den slog mig :(
Og det var jo slet ik hans hensigt, han tænkte jo bare at jeg plejede ik at træne hvis jeg havde spist mindre end jeg skal.

Men følelsen blev siddende i mig.

Den sidder der endnu.

Men kan ik kaste den op, den vil ik med op??!?!?
(selvom jeg har forøgt)

Overvejer stadig om jeg kal tage ned og træne nu
Kan jeg ik være i min egen krop, det kan jeg virkelig ik :'(