Vi har haft en rigtig hyggelig dag sammen.
Jeg fik min morgenmad hjemmefra, men middagsmad skulle foregå dernede.
Klokken blev halv mange ( kl 2) før jeg fik middagsmad.
Det er bare svært at spise når man er ude. Derver ingen mulighed for at vide hvor eller hvad måltider kommer til at indeholde.
Vi gik ind til en bager/cafe. ( mit valg fordi det var den eneste måde jeg følte jeg kunne undgå hotdog eller friture)
Troede jeg valgte et grov brød.
Men det var en mørk crossaint med ost og skinke. ( nok det brød med allermest smør i, overhovedet!!! :/ )
Kæmpede virkelig for at få den hele ned, og holde samvittigheden i skak.
Min søster var så sød og prøvede at berolige mig med at det jo ik var ret meget mad, at min krop havde godt af det og at jeg ik havde spist noget til formiddag.
Der hjalp - lidt :) ( og tak, virkelig)
Men...
Shopping i Tyskland = slik, sprut, sodavand og chokolade så langt øjet rækker. ( noget af en udfordring i sig selv)
Jeg købte rent faktisk 2 plader chokolade a' 250g hver. ( plus tyggegummi og gajol)
Jeg fik noget af chokoladen på vej hjem i bilen som min eftermiddags måltid.
Aftensmaden foregik alene, fik kun suppe med lidt kyllinge boller i.
Hvorefter jeg spiste chokolade, meget chokolade. Der er nu nok sammenlagt kun 250 g tilbage. Jeg har altså spist 250g chokolade i dag, over 1500 kalorier ( angsten begynder at blusse op)
Hvorfor kan jeg ik bare være " normal " når jeg er alene???
Jeg ender bare så tit ud i den ene eller den anden yderkant. Enten spiser jeg for lidt, ellers spiser jeg alt for meget.
:(
Noget røg blev skyllet ud i toilettet. Kan slet ik rumme mine tanker lige nu. Vil ik tilbage i det dårlige vaner igen.
Troede jeg kunne klare aftenen alene, men jeg er for svag, for svag overfor stemmen i hovedet.
Den lokker med at sige
" det er jo bare lige en gang, det sker ik noget ved en enkelt lille gang, vel? - du behøver jo ik sige det til nogen. Det kan være vores lille hemmelighed"
Men en dum handling skaber rum for næste dumme handling, og det går ik. Det er ik det jeg vil, det er det virkelig ik!.
Og tænk at den stadig bilder mig ind at jeg er svag, at jeg bliver fed, fordi jeg ved det langt fra var alt chokoladen der blev skyllet væk i kloakken.
Gå væk dårlige tanker, dårlige samvittighed.
Jeg tygger tyggegummi, tygger, tygger, tygger. Det er det eneste jeg føler er i stand til at overdøve nogen af tankerne.
Hvornår lærer jeg at lytte efter min diætist, maden skal ik hænge sammen med tanker og følelser!!
Jeg tror, det første skridt er at lære at være flinkere ved dig selv. Du punker dig selv helt vildt over at have lavet noget helt normalt... eller helt normalt er det nok ikke :-) De fleste havde købt og spist meget mere slik :-)
SvarSletSpøg til side - anerkend hvor sej du er. Ind i mellem svipser tingene, så er det op på hesten igen. Alt det seje du har opnået er ikke forsvundet, fordi du synes, du mistede kontrollen. Du er stadigvæk cool. Bare du kunne klappe dig selv på skuldrene over det.
Tak for din kommentar søde Bettina.
SletDet hjælper min samvittighed med de rosende ord
Du er igang med at lære det! Og du skriver om det herinde allerede nu, i stedet for at holde det som en hemmelighed. Dét er da også at lade være at lytte til tankerne! Ja, du faldt i, og det kan man næsten ikke undgå at gøre indimellem. Om det så er i selvskade, sult, opkast eller overspisninger. Rom blev ikke bygget på én dag! Som Bettina siger, er du meget hård ved dig selv. Det er, hvad der kan ske, og du bliver ikke tyk :-) Når det så er sagt, så kender jeg godt selv den hårde selvkritik. Ude fra kan jeg bare se, at der slet ikke er nogen grund til at punke dig selv over dette :-)
SvarSletOg også tak til dig søde krokodulle.
SletNej med fornuften kan jeg jo også godt se det. Men som du også siger, så når det omhandler en selv er det tit anderledes.