Herfra er planen at "nadia-skal-stå-på-egne-ben".
Det må jeg da kunne finde ud af? Eller hvad?
Syntes ofte man høre om tilbagefald og så skal man igennem bahandling igen. Men det vil jeg IKKE! Vil ik ned i vægt så jeg skal tage på igen. Så bliver jeg jo aldrig gravid.
Mit store ønske er virkelig at blive gravid engang i løbet af næste år, så det kræver altså at holde den vægt oppe!
Men modsat vil heller ik tage mere på nu. Håber jeg kan finde ud af at stoppe min vægtstigning igen.
Det er lidt underligt når man har gået så længe og skulle tage på, og så pludselig skal stabilisere.
Hvordan gør man overhovedet det?
Jeg er egentlig blevet lidt for god til at blive styret af at spise det jeg har lyst til (i hvert fald fra eftermiddag og resten af dagen). Jeg er får nemlig lidt for meget sukker i form af chokolade og kage.
Det skal jeg lære at stoppe lidt med. Der går ikke en dag hvor jeg ikke får enten chokolade eller kage og det er ofte ik bare lige et stykke.
Det er begyndt at være okay i forhold til samvittigheden faktisk
- jeg var alligevel igang med en vægtstigning, så det var okay.
Men hvad så nu? Hvad så når vægten ik længere behøver at stige? Er det så stadig okay? Og i hvilken grad? Er jeg stærk nok til at sige det er okay et par gange i ugen?
Det er som om det stadig hedder alt-eller-intet inde i mit hovede
Men ud over alt det mad/vægt tænkning så har jeg det godt. Jeg har et klart overtal af gode dage, er mere glad og tilpas. Jeg kan sidde stille en hel dag. Har det ikke frygtelig ved ik at kunne træne, mit knæ må tage den tid den skal. Jeg har mere overskud til alt mulig andet.
Der er meget mere i livet der er mere værd end at være tynd?
Hvis man kan sige det sådan?
For når man står i helvede så er man jo alligevel aldrig tynd, aldrig tynd nok. Aldrig god nok. Man kan aldrig give sig selv lov. Mindre var altid bedst.
Så hvorfor kæmpe en endeløs kamp der kun ødelægger ens krop og ens fremtid.
Livet må og har en større mening.
Men man skal passe på med at fokusere for stort.
Man skal sætte pris på de mindre glæder
Og en sidste ting, så har jeg ikke kastet op i over 2 måneder!
Hvor er det bare dejligt at læse, at du har så mange gode dage. Jeg er sikker på, at du nok skal klare det med vægten, du lyder i hvertfald meget motiveret til at blive helt rask.
SvarSletMå jeg spørge til, hvor du har været i behandling?
Mvh Helena
Tak, det er virkelig også dejligt. Tænk hvor meget en spiseforstyrrelse kan skære væk fra en.
SletSelvom det selvfølgelig stadig påvirker mig, så er det jo ikke i nærheden af hvad det var før. Jeg har været i behandling i Region Syd. Hva med dig?
Det er virkelig sejt, at du er kommet så langt, synes jeg!
SvarSletOg tillykke med din målvægt (som jeg forstår det, har du nået den?)
I forhold til det med chokolade og kage, så har jeg fået at vide af en diætist, at man sagtens kan spise f.eks. en guldbar om dagen og stadig være sund. Stadig holde sig inden for sundhedsstyrrelsens anbefalinger for procenten af fedt. Og det er altså selvom der både er smør og sødmælksyoughurt til frokost og morgenmad på min kostplan. Så jeg er ikke sikker på, at du nødvendigvis skal lægge så meget i det med, at du synes, at du spiser for usundt. Måske gør du det slet ikke - måske er det bare, fordi man hele tiden hører, at man helt skal undlade fedt - og sådan er det jo slet ikke i forhold til, hvad der er sundt for kroppen og hjernen. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan din kost præcis ser ud. Jeg har bare erfaret selv, at der skal meget mere fedt til, end man tror, før det overstiger anbefalingerne :-)
Tror jeg er nået min målvægt, skal vejes på torsdag. Og så er det ca. 1,5 måned siden sidst. og der manglede der kun 2 kg. Så den skulle være der.
SletOg tak for dine ord, det er da lidt beroligende at tænke på. Tænker også man selv hører meget om hvordan man skal leve/spise/drikke/mortionere/være osv osv. Men tror som du også siger du har gjort at de erfaringer man selv gør sig er meget mere bestemmende end alle de "råd" der findes overalt