Er stresset over opgaven, over at skulle opreres, over at skulle på dagpenge, være færdig og skal søge job. Har sendt ansøgninger, mange egentlig. Men ingen respons ud over to afslag.
Er nervøs for overhovedet få et job. Er der nogen der gider ansætte en uden erfaring overhovedet :/
Men nå, må da se positivt på det, når alt det der 'almindelig' bekymring fylder som gal i mit hovede så rykkes maden lidt væk fra fokus.
Det er fustrerende ik at skulle tage på længere, og det resultere nok i at valget ligger på fedtfattig youghurt og en tendens til at tænke lidt i kalorier igen. Syntes ik selv det har taget overhånd og jeg spiser restriktivt, slet ikke. For selvom jeg tænker over at jeg gerne vil "spare" lidt på kalorierne nogen gange, så andre gange, som eksempelvis i dag hvor jeg spiser en masse pebernødder, sunset og slik i biografen. Så meget at jeg faktisk nu ligger her med kvalme fordi jeg har spist mere end hvad jeg nok burde. Puh!
Det er stadigvæk en svær ting, det der med at begrænse sig, når jeg nu har tilladt mig selv at spise det. Så er det nemmest hvis jeg på forhånd er bestemt hvad og hvor meget jeg skal spise.
Men det er vel noget jeg må arbejde på.
Kan i hvert fald (trods irritation over jeg syntes dele af min krop er blevet for stort og jeg helst undlader at kigge på de dele) stadigvæk have et mere afslappet forhold til min krop.
Bare eksempelvis i aften i biografen; Alt imens jeg sad der og havde tømt min egen slikpose samt var igang med at hapse fra kærestens, kiggede jeg ned på min mave. Den bulede ud, helt så man kunne se det igennem min hvide striktrøje. Ad. Sukkede lidt, men trak alligevel på skulderne og tænke, "pyt, hvis det er det der skal til for at jeg har det godt" og valgte at tage et stykke slik mere.
Kan godt være det lyder latterligt, men synes selv at det er et vigtigt tegn på at jeg er i gang med det der 'LET GO'
Så er der alligevel håb forude
Det handler bare om at tage en dag af gangen, når nu der skal ske så meget nyt og anderledes i mit liv i løbet af de næste par måneder. Kan bare kun være glad for jeg har fået det bedre, kan trods alt holde til en del mere inden filmen knækker.
Hvor er du altså bare sej! Jeg kan virkelig høre, at du kæmper. Og jeg synes ikke, det er mærkeligt, at du fortæller om den oplevelse i biografen - jeg synes også tydeligt den viser, at du er igang med at forsøge at give slip. Det er stærkt!
SvarSletDer skal nok være et sted til dig, med hensyn til arbejde. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er manglende erfaring, det kommer an på - nok nærmere manglende arbejdspladser, hvis det er. Jeg ved ikke, jeg synes i hvert fald tit, at jeg har oplevet, at det faktisk er de nyuddannede, som har været bedst til at tage sig af mig. Man kan også sige, at dét, at der ikke er nogen erfaring, måske gør, at folk er åbne over for at gå ind i nye ting og nye måder at arbejde på - og for at til at tilpasse sig den nye arbejdsplads. Det kan man selvfølgelig også være god til, selvom man har været i faget i mange år, men ja.. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er en ulempe ikke at have nogen erfaring :-)
Tak for dine søde ord, krokodulle. Du har givet mig lidt mere troen på at jeg nok skal finde mig et job, selvom jeg er nyuddannet :)
SletHvor er det flot at du nåede målvægten! Er den ikke nærmere en minimumsvægt, end en grænsevægt? For vægten må vel gerne naturligt svinge - og din krop finder vel sin naturlige balance, hvis du spiser ubegrænset, primært sundt og varieret med tilladelse også til det usunde hver dag? Eller hvilke tanker gør du dig? Jeg er bange for at du bliver restriktiv og kontrollerende, sådan som du beskriver det - for du fortjener altså at spise frit :) R
SvarSletDin kommentar har sat nogen tanker igang, så du har inspireret mig til mit nye indlæg. Tak !
Slet