Positiv mig?

Jeg syntes faktisk at det går helt godt for tiden, kan ovenikøbet begynde at acceptere min krop (sagde jeg virkelig det ?:O) og nej det er ikke bare fordi at jeg fortrænger mine tanker. Ved godt at der stadig er en 6 kg til min målvægt, så der kan nå at komme mange fustrationer endnu, men man skal jo ikke tage sine sorger på forskud (er det ik det man siger ?)
Tænk at jeg kan sige det her, jeg var jo ved diætist igår, jeg blev faktisk vejet igår, hvor jeg havde taget 1,5 kg på ( på 2uger).  Det er så dejligt ( og egentlig også rigtig underligt) at man får ros og positive ord når man kommer og fortæller at man har taget på. Normalt hører man da kun disse positive g rosende ord til folk der går på slankekur.
Det varmer dog alligevel, og hjælper til at man kæmper videre ( det må også være sådan den omvendte vej) social opbakning er en god ting !

Det hele går i den rigtige retning, selvom det har taget sin tid efterhånden. Ønsker dog stadig at det skal fortsætte i den retning. Der er nemlig stadig nogle ting jeg gerne vil have ændret.

Jeg har for eksempel stadig svært ved at "skille det ad", omkring hvornår det er mine tanker og hvornår det er spiseforstyrrelsens', hvornår er det for meget, for lidt, normalt ??

Mest af alt ønsker/håber jeg lidt at min berøring angst vil forsvinde, kan ikke have hvis jeg bliver rørt ved når jeg spiser, kan ikke lide at være den eneste som spiser. Jeg har svært ved at give mig hen, (jeg må have en meget tålmodig kæreste) For ved jo godt at min spiseforstyrrelse har gået meget ud også ham og vores forhold i det hele taget, men det bedste er, han elsker mig stadig (: Og jeg elsker ham virkelig for at kunne bære over alt det med mig :D