Føler mig lidt som en jo-jo.
Dage går godt, jeg er glad, motiveret og har mod til at kæmpe, disse dage bliver på et split sekundt vendt om til dårlige vaner, destruktiv overspisning og selvhad.
Føler jeg kører i ring. Føler mig tryg i de gamle vaner, men alligevel skaber det bare mere modløshed med sig.
Kan ik finde ud af mig selv. Vil jo gerne være rask, jeg tænker hvad jeg kan spise mindre af senere i dag, efter en dårlig morgen. Gider ik vende tilbage i det der bulimiske mønster. det var virkelig den værste tid :/ med er overflod af negative følelser og tanker, af skam, ydmyghed og det værste man har ingen kontrol.
Hmm føler mig helt magtesløs, skuffer min familie, dem som støtter og tror på mig. Skaber frustration både for mig selv og andre. Hvorfor kan jeg dog ikke stoppe.
Går i bad for at prøve at få tankerne væk, bare fokusere på vandet der rammer min ryg. Jeg kigger på min krop, på mine knogler, på mit tomme blik bag de røde hævede øjne. Det er jo ik det her jeg vil. Hvordan finder jeg styrken til at bryde det? Det kan kun blive bedre på den anden side, men hvordan hvordan hvordan :/
Puha, det lyder virkelig ikke rart, søde. Jeg har selv siddet fast i det mønster med overspisninger, og man skammer sig noget så frygteligt. Faktisk var jeg også igang med en vægtøgning, dengang det skete for mig, selvom det er mange år siden nu. Og jeg har ikke været ude i det siden. Men en behandler sagde engang til mig, at det kan være, fordi kroppen er i alarmberedsskab. Altså, den er så bange for at skulle sulte igen, at den skriger på alt, ALT, for at have energi nok til at kunne klare en sulteperiode igen. Fordi det er det, den har vænnet sig til, at du byder den. Giver det mening? Selvfølgelig kan det også handle om andre ting. I hvert fald er det ikke rart at stå i.
SvarSletTanker til dig <3
Hvordan tog du skridtet og stoppede med det?
SvarSletMen tak for de søde ord, har godt hørt før at det er fordi kroppen er under ernæret. Det frustrerende er bare jeg gjorde det også inden jeg blev undervægtig :(
Ja okay, det kan jeg godt se så - så må det mere være noget psykisk oveni :(
SletJeg ville ønske, at jeg vidste det, søde. Jeg aner det faktisk ikke. Jeg forsøgte at stoppe i mange år faktisk og rigtig mange gange. Til sidst lykkedes det bare, til sidst holdt jeg det. Jeg talte dage, og jo flere dage uden flip og opkast, jeg kom op på, jo sværere blev det at ødelægge den gode score. Men som sagt lykkedes det ikke med alle mine talenter i rigtig lang tid. Så jeg ved det faktisk ikke, desværre..
Jaa, tror også det må være noget jeg ik kan bearbejde. Men tror du har en god pointe med at tælle dage, og jo længere tid der går, jo sværer bliver det for en at falde i igen (:
Slet